We speak both danish and english - WEB-ART Artpiece by Lotte Kjoeller

Lotte Kjøllers oplevelser med Engle    Lotte Kjoellers eksperiens with angels

Luk dine øjne og se hvad der kommer i dit sind, når du tænker på Engle.
Ser du et billede af en specifik person ?

Der er mange måder at opleve Engle på, da vi er forskellige personer, der oplever på hver sin måde..

For at komme ind på Engle så forestil dig, at de lever i en anderledes verden end vi gør.
Universet er en verden fuld af livsglæde, lethed, humor, latter og ubetinget kærlighed.
De er væsner der er af lys som sender informationer og kærlige tanker for at guide og inspirere os.

Disse Englevæsner har alle egenskaber af lys-fart, lethed, og kraften til at heale og forvandle mørke til lys.

Englene vil at vi skal får det højeste og bedste ud af vores liv
Engle ved at den naturligste måde at leve sit liv på er Glæde, latter skønhed og frihed.

Oprindelig kommer ordet engel fra græsk; ángelos og betyder budbringer. At være budbringer er da også en af englenes mange opgaver. På forskellig måde bringer de bud fra Gud til mennesker; både som hjælpende væsner og som væsner, der skal udføre Guds vilje.

Alle de store religioner; hinduismen, buddhismen, taoismen, islam, jødedommen og kristendommen, omtaler og inddrager engle i deres trossystem. Også i religionerne for indianerne, mayaerne og aztekerne, findes beretninger om engle. Endvidere findes beretninger om engle i den græske, romerske og nordiske mytologi.

Der findes mange forskellige engle. Nogle mener ligefrem at der er én engel for hver dag,
én engel for hver ting vi beskæftiger os med.
Men jeg vil lade det være op til jer selv at bestemmer hvad der er rigtig. Der findes nemlig ingen brugsanvisning på hvordan man skal opfatte engle.

Engles udseende og karakteristika

Vor forestilling om, hvordan engle ser ud, er mere dannet af kunstneriske skulpturer, tegninger og malerier, end af nedskrevne beskrivelser. Ganske vist, findes der i forskellige religiøse skrifter, beretninger om engle og deres gerninger, men beskrivelserne af dem er ofte noget uklart. Variationerne er overvældende.

Vi møder alt lige fra de små rundkindede englebørn med små nuttede vinger til store og ofte frygtindgydende væsener med dom og straf i både blik og fremtoning. I biblen optrådte de første engle i menneskeskikkelse. I første Mosebog læses, at der viste sig tre engle for Abraham i menneskeskikkelser. De fortalte, at Abrahams aldrene hustru Sara skulle føde en søn, hvis efterkommere skulle blive til et stort folk.

Det var først i det fjerde århundrede e.v.t., at kunstnere begyndte at gengive engle med vinger. Før denne tid var de uden vinger. Det er uvist om englens vinger kun er symbolsk, eller om de reelt benyttes. Hvis det sidste er tilfældet må engle være lette væsener, idet udregninger har vist at hvis et menneske med en højde på eksempelvis 1.90 meter og vægt på 90 kg . skulle kunne flyve ved hjælp af vinger skulle disse være 8- 9 meter brede. I tibetansk buddhisme har engle ikke vinger, men de kan flyve alligevel. På afbildninger af disse engle, ses de ofte iført tøj, som er lange gevandter, der står ud i bølgebevægelser omkring dem. Ofte meget fantasifuldt, farverigt og elegant. Der er udbredt enighed om at engle består af ren ånd og de derfor er ulegemelige og i sagens natur meget lette.

Det var først sent i den gotiske periode (ca. 1150-1600), at kunstnere begyndte at gengive engle med en kønsløs skønhed. Mange mener at engle for langt hovedparten er uden køn. Engle har i øvrigt heller ikke brug for at formere sig idet de er skabt til evigt liv. I renæssancen (omkring år 1500) blev engle ofte fremstillet som små buttede babyer med rosenrøde kinder. Den dybere forklaring herpå er uvis. Måske hang det sammen med, at man i renæssancen opfattede børn som uskyldige ligesom englene.

 

Et af de mere kendte eksempler herpå er den italienske maleren Rafaello Sanzias portræt af to engle - se billedet ovenfor - da de igennem tiden er brugt i plakater, postkort, indpakningspapir m.v.

Engle er også igennem tiden blevet gengivet i mere voksne udgaver, hvilket blandt andet ses i mange af den spanske maler El Greco's billeder (1541-1614). Englene illustres ofte blæsende i en basun, hvilket er et billede på at de viderebringer Guds budskab til menneskene. De ses også ofte illustreret med en krans, som er symbol på kristendommens sejr. Liljer, som symbol på deres uskyld, musikinstrumenter - attributter på den himmelske musik, palmegrene som symbol på sejr. Et sværd som symbol på, at de er retfærdighedens og det godes vogtere samt en vandringsstav i deres egenskab af budbringere.

Men i det hele taget er engles udseende ikke sådan at kategorisere, for der er talrige eksempler på at engle ynder at optræde i forklædninger og at antage mange forskellige forme og skikkelser - og til tider slet ingen skikkelse, men blot en drøm, en tanke, en bølge af energi, en fornemmelse af at blive beskyttet, m.v. Det kan dog nævnes at vi mennesker sikkert er tilbøjelige til at forestille os engle og herunder vores skytsengel ud fra hvilket folkeslag vi tilhører. For skandinaver er engle vel typisk lyse i huden, med blondt hår og blå øjne. For afrikanere er engle vel typisk sikkert mørke i huden og har kruset hår.

Inthallation In the beginning was the picture

Et Lotte Kjøller værk om dengang Lotte så sin skytsengel ærkeenglen Michael. Der er også skovengle på.

Michael

2,40 x 1 m

Akryl på lærred

Et Lotte Kjøller værk om dengang hun var 16 år og blev reddet / båret af sin skytsengel

Båret

2 x 1 m

Akryl på lærred

Et Lotte Kjøller værk om hvordan hun ser Gud.

Stjernehimlen

1,80 x 1 m

Akryl på lærred

share