Påske / Easter

Maleriet forestiller Jesus der bliver korsfæstet. Maleri fra Strasbourg.

Påsken er et drama i fire akter

Påske er den vigtigste og ældste kristne fest. Her fejrer man, at Jesus står op fra de døde

Påsken er et drama på liv og død, som udspiller sig over flere dage:

Palmesøndag rider Jesus ind i Jerusalem og hyldes som en konge.
Skærtorsdag spiser han sammen med sine disciple for sidste gang og indstifter nadveren.
Langfredag bliver han korsfæstet på Golgata og dør.
Påskedag står han op fra de døde, og 2. påskedag fortælles det blandt andet, hvordan han møder to disciple på vej til landsbyen Emmaus og vender op og ned på deres liv, så de ender med at vende om og gå tilbage til deres liv.

Påske i Det Gamle Testamente

Påske kommer fra det hebraiske ord pesach, som betyder at gå forbi. Derfor hedder den jødiske påske på engelsk også passover.

I Det Gamle Testamente er påsken en fest, som fejres hvert år til minde om dengang israelitterne blev udfriet af Egypten.

I Anden Mosebog kapitel 5 fortælles det, at den egyptiske Farao ikke ville lade israelitterne forlade Egypten. Derfor sendte Gud ti plager over det egyptiske folk. Den tiende plage betød, at Gud sendte en dødsengel igennem Egyptens gader, som dræbte alle førstefødte drenge.
Israelitterne var dog gennem Moses blevet advaret i forvejen af Gud og havde slagtet et lam, hvis blod de smurte på dørstolpen til deres huse. De huse, der havde blod på dørene, gik Herrens engel forbi – deraf pesach: at døden gik husene forbi. Farao gav sig, og Moses samlede israelitterne og førte dem gennem Det Røde Hav og ørkenen, men det er en anden historie.

Derfor kan vi læse i Det Gamle Testamente, at den jødiske påske skal fejres for at mindes denne flugt, og at påskemåltidet derfor skal spises i hast og stående. Udover lammet spiser man usyret brød - brød bagt uden gær - for at mindes, at forfædrene i Egypten ikke kunne nå at bage hævet brød. Derfor kaldes påsken også både i Det Gamle Testamente og i evangelierne for De usyrede brøds fest.

Påske i Det Nye Testamente

I Det Nye Testamente fejrer Jesus og hans disciple også påske som alle andre jøder – sin sidste påske fejrer Jesus i Jerusalem. Han spiser påskelammet med sine disciple, bliver henrettet, men står op fra graven, og derfor bliver påsken også den vigtigste kristne højtid. Du kan få mere at vide om alt dette ved at læse om de enkelte påskedage.

Påsken findes altså både i en jødisk og i en kristen sammenhæng, og selvom de handler om forskellige ting og fejres på forskellige måder, kan ordet pesach – at gå forbi – også hjælpe os til at forstå, hvad den kristne påske betyder.

Jesus' blod på korset betyder nemlig, at døden går forbi vores dør - ligesom lammets blod betød, at dødsenglen gik forbi israelitternes.

Påsken er et drama i fire akter | Bibelselskabet

Hvordan fejrer vi påske i Danmark?

Mange kirker i Danmark holder de såkaldte nadver måltider fordi Jesus og Deciplene holdt sådan et. Man mødes i kirkerummet og sidder der ved borde hvor man spiser ovnbagt Lam med syrnede urter ligesom dengang. Imens det sker bliver nadveren overbragt af en præst der prædiker. Ideen er god men man kan ikke blande alkohol med ind i det da det hellige derved går bort.

Hjemme i familierne mødes man også i alt fald 1 gang for at spise et måltid sammen. Der er tradition for i Danmark at spise lam på alle mulige måder. I min tradition spiser vi lammekølle gnedet i urter og olivenolie og med masser af små stykker hvidløj ind i kødet derefter stegt i flere timer i en ovn i et ovnfast fad ovenpå kartofler og rodfrugter i fløde. Derpå giver lammet flødegrønsagerne smag.

I mange familier får børnene Påskeæg til Påske med slik som gave. Det er en frugtbarheds tradition sikkert fordi Påsken ligger i det Danske Forår.

Mange familier går skovtur i det område hvor jeg er født ved Køge. De går ud til det bakkede område i skoven. Her triller de Påskeæg. Det betyder at man dekorerer rigtige hårdkogte æg med smukke farver. Derpå laver man i skoven en dyst om hvis æg der kan trille længst uden at gå itu. Den der vinder får et slikpåskeæg. Der ses tv. to pap påskeæg der kan åbnes. Derinde lægger man så slik til vinderen, pakker det pænt ind og overrækker gaven.

Man sender også hemmelighedfulde breve med rim og gættelege til hinanden. De hedder Gækkebreve. Man må ikke sige hvem man er men skriver sit navn med prikker. Den der gætter rigtigt har så vundet et Påskeæg. Gætter man det ikke skylder man et Påskeæg til brevets ophavsmand.

Her tv. ses et eksempel på sådan et gækkebrev. Mange lægger de nyudsprungne forårsblomster ved brevet.

Påsken ligger i det Danske Forår

Påskeliljen kommer op fra sit løj i jorden i løbet af Påske. Denne blomst pynter i haver og vejsider omkring Påske.

Krokus kommer på samme måde op fra sit løj i jorden i Påske. Denne blomst pynter i haver og vejsider omkring Påske.

Bøgen er det første træ i Danmark der får blade og dette fejres med stort sjuhed i aviser, tv og radio. Bøgen får sit første blad omkring Påske.