We speak both danish and english - WEB-ART Artpiece by Lotte Kjoeller

Tilgivelse eller forbandelse?              Forgiveness or damnation?

Hvorfor skal vi tilgive hinanden?

 

Der findes to sammenligninger også her Zakarias Bog kapitel 12 vers 10-14: og 1. Johannes Brev kapitel 1 vers 9: De kommer til at opleve det samme som du og jeg. Bekendt synd er tilgivet synd.

”men over Davids hus og Jerusalems indbyggere vil jeg udgyde nådens og bønnens ånd, og de skal se hen til mig, ham, de har gennemboret. De skal holde dødsklage over ham, ligesom man klager over sin eneste søn, og holde bitter sorg over ham, ligesom man sørger over sin førstefødte. På den dag skal klagen i Jerusalem blive lige så stor som klagen over Hadad-Rimmon i Megiddos dal. Landet skal klage, hver slægt for sig: Davidslægten for sig, og dens kvinder for sig; Natanslægten for sig, og dens kvinder for sig; Levislægten for sig, og dens kvinder for sig; Shim'islægten for sig, og dens kvinder for sig; alle de øvrige slægter, hver slægt for sig, og deres kvinder for sig.”

”Hvis vi bekender vore synder, er han trofast og retfærdig, så han tilgiver os vore synder og renser os for al uretfærdighed.”

Om forbandelse og tilgivelse i biblen

Dette siger Herren, som løskøber dig, Israels Hellige: Jeg er Herren din Gud, ... som fører dig ad vejen, du skal vandre.

Esajas' Bog 48,17

 

Jeg vil helbrede deres frafald og elske dem med glæde. Min vrede vender sig fra dem.

Hoseas' Bog 14,5

 

Salige er de, som sørger, for de skal trøstes.

Matthæusevangeliet 5,4

 

Du skal ikke glæde dig over mig, fjende, for jeg faldt, men rejser mig igen, jeg bor i mørke, men Herren er mit lys.

Mikas Bog 7,8

 

Frygt ikke, for jeg er med dig, fortvivl ikke, for jeg er din Gud. Jeg styrker dig og hjælper dig, min sejrrige hånd holder dig fast.

Esajas' Bog 41,10

 

Gud er min frelse, jeg er tryg, jeg frygter ikke, for Herren er min styrke og lovsang, han blev min frelse.

Esajas' Bog 12,2

 

Du lader min lampe lyse, Herre, min Gud spreder lys i mit mørke.

Salmernes Bog 18,29

at forbande en anden forbander en selv

En forbandelse er en vred åndelig plage bevidst eller ubevidst på åndelig vis lagt over en andens liv så vedkommende kommer i ulykke.

Man kan forbande andre end sig selv ved at Håne, bande og dirrekte forbande en anden end sig selv. Da der står i biblen at vi skal elske vores næste og at Hvad du gør imod andre får du selv skal vi være for kloge til at gengælde den slags angreb fra andre.

Disse mennesker vil selv blive forbandet endnu mere end det de har gjort imod dig. For hvad vi gør imod andre får vi selv. De har også forbrudt sig imod Guds 10 bud og Jesus 1 bud. Derfor skal man ikke forbande de andre men forsøge at løse problemer med mere fredelige midler. Så at forbande en anden er at forbande sig selv.

eksembel: Hans store hus

En mand stjal fra sin søsters bankkonto gennem nogle år. Til sidst blev han så grov at han stjal 2 millioner fra hendes mand også. For de 2 millioner + mere byggede han et kæmpe hus til sig, sin kone og datter. De havde ikke råd til at sidde i huset så han havde behov for at stjæle endnu mere. Som altid så bliver den slags ting opdaget af Gud. 

 

Nu er han syg af en dødelig sygdom. Han skal snart dø. Hans datter har ikke råd til at få en uddannelse. Familien der er fra et andet land pånær ham risikerer at blive sendt tilbage til deres fædreland. Familien er blevet uvenner med hinanden. Han som er adoptivbarn bliver ikke regnet for noget ifølge sin egen tro.

hvad skal man gøre hvis man er blevet forbandet?

Hvis man selv er blevet forbandet hvilket kan vise sig som sygdom, ulykker eller lignende skal man sørge for at bede Gud om at rense sig fra forbandelsen eller eventuelt blive renset af en anden. Man kan bede til Gud om at fortælle hvordan.

Man har som kristen ikke lov til at forbande andre eller tilbage, men man har lov til at sende alting tilbage til sin ejermand. Det bedste er naturligvis at blive gode venner igen - snakke om det uden forbandelser. At forbande andre er at bruge Satans magt - og for egen og andres skyld - skal man lade være. For der er så et menneske man forbander og man bliver forbandet af nøjagtig det samme selv.

at tilgive en anden tilgiver en selv

Når du tilgiver en anden bliver du selv tilgivet af Gud for det du måtte have gjort. Hvis man ikke tilgiver fx. sine forældres fejl betyder det faktisk at den vrede du gemmer på bliver i dig og plager dig og er med til at ødelægge dit nuværende liv og forhold til andre mennesker. Tilgiver du dem kan du lette trykket og starte forfra. Når man tilgiver et andet menneske her på jorden bliver vi selv tilgivet af Gud i Himmelen for alt hvad vi har gjort. Så uden at kunne tilgive kommer vi slet ikke i Himlen når vi dør. 

Når Jesus dømmer de levende fra de døde rammer det en selv og vi kommer ikke med. Men jeg har selv været ude for nogen hvor jeg for at få Guds hjælp i sagen ikke har tilgivet endnu.

Når vedkommende eller jeg selv skal dø tilgiver jeg.

De Guddommelige regler for tilgivelse er, at første gang der skal tilgives tilgiver den forudlempede person skurken. Skal det samme tilgives igen skal Gud tilgive på sin datter/søns vegne.

Eksempel: Min Fars død

Et år efter min fars død fik jeg besøg på jorden af hans åndelige legeme. Han ville gerne tilgives af mig. Ellers kunne han ikke forlade jorden og komme i Himlen.

Det viste sig at Gud var vred over at far havde fotograferet mig nøgen som ung. Han var fotograf og jeg stod model for ham en gang. Det brød Gud sig ikke om. Det var insest syntes han. 

Jeg valgte at tilgive min far så han kunne komme i Himlen.

For værre var det jo heller ikke.

 

Jeg har haft 3 aborter. Mine 3 børn går i skole i Himlen og bliver passet og opdraget af min Far.

Og i Himlen findes sygdom ikke. Så han er ikke handicappet og dårlig barndom er glemt.

Så det er den bedste side af far der passer mine børn. Det kunne han ikke uden min tilgivelse.

Så ville mine børn være uden "forældre".

Hvorfor skal vi tilgive?

Når vi tilgiver andre renser vi ikke kun luften mellem os vi skaber tillid mellem dig og personen og det betyder at vedkommende der har gjort fejlen får mulighed for at genetablere venskabet og lære af sine fejl. Fortsætter vedkommende med at lave samme grove fejl igen med vilje eller igen og igen må man tale med Gud om det ved bøn. Fortsætter han må man forlade venskabet.

Jeg valgte at bære over med mange af min faders fejl fordi han var uuddannet og kun havde 7 års skolegang. 

Han elskede mig trods alt og gav mig mulighed for at lære at elske andre. Derfor kan jeg i dag binde mig til andre mennesker i kærlighed og ikke magt eller had. Og det er meget værd. Så de gode ting ved Far ophæver de dårlige.

Hvad sker der hvis vi ikke tilgiver?

Hvis vi lever et helt liv uden at tilgive bærer vi lorten videre. Fars og mors fejl vil påvirke os og skade vores egen familie. Tilgiver vi de der har skadet os som små eller voksne gør vi os selv fri. Fri til at lære at elske og til at få børn uden at vi gør de samme fejl og skader vores egne børn videre i samme trædemølle.

Vi bliver i stand til at gøre os selv til stærke sunde voksne. Og ikke mindst gør vi os klar til at have olie på lampen nok til at vi kan komme med Jesus i Himlen den dag han kommer. 

Og den dag kan være i morgen. Så tiden er knap. Får vi ikke tilgivet kommer vi måske ikke med...