Leret i GUDS hånd / Clay in GODS hand

Jeg laver skulptur hver mandag aften i vinterhalvåret. Lige i øjeblikket er jeg ved at forme en kvinde efter levende model. En nøgen kvinde, en Eva, står model foran mig. Et menneske står på den måde helt stille foran skulptøren og viser figurens former. Selv har skulptøren en lille vogn, en plint, som skulpturen kan stå på. En plint er et lille bord med hjul i ståhøjde. Den kan hun køre figuren rundt om modellen på. Når man laver skulptur står man op i mange timer. Når man skal lave en skulptur, starter man med at ælte leret grundigt i små klumper, så det ikke falder for meget sammen under processen. Det er hårdt for hænderne og håndleddet, og fingrene kan godt gøre ondt i starten af en skulptur. Så former du skulpturens sokkel, så den bliver solid. Soklen er ligesom til et hus, det der gør din skulptur solid nok, til at kunne overleve processen. For når ler tørrer, bliver det skrøbeligt som porcelæn. Når soklen er klar, kan du begynde at forme figuren. Først kroppen og ben, så hoved og arme. Den første dag du modelerer, vil figuren altid synke. Ler er levende. Det er faktisk vand med små jordmolekyler i, der har ligget presset meget længe et sted, fx. i en mose. Derfor får tyngdekraften disse molekyler i lermassen det til at synke. Så når man skal modelere en skulptur, er man nødt til at gennentænke, hvordan den vil synke, og modvirke det, ved at ændre skulpturens former, ellers må man lave alt sit arbejde om, næste gang man modelerer. Arme og ben der stikker ud fra kroppen, monteres på den våde figur, lidt senere end alt andet, så figuren holder. Alt skal nøje gennemtænkes. Hvis figuren står op skal benene laves extra lange, for ellers bliver de for korte, når leret synker. Det tager ca. 4 aftner af 4 timer at skabe en lille lerkvinde i sit billede. Når hun er helt perfekt, skal hun tørre. Sårbare steder skal pakkes ind med våd klæde, så disse legemsdele ikke tørrer for hurtigt, for så sprænger hun. Og så man må holde et vågent øje med, at hun tørrer på den rigtige måde, ellers går hun i stykker og legemsdele vil knække af. Når hun er halvtør, skal hun af sin plade og pind, og udhules. Så holder hun bedre brændingen. For inde i ovnen kan hun sprænge i tusind stykker, hvis arbejdet ikke er udført godt nok. Og så kan hun skade alle de andre skulpturer i ovnen. Så nu skal hun tørre til hun helt færdig, inden hun skal i sin skabers ovn. En lerovn er meget stor, og kan komme op på flere tusinde grader. Skulpturen stilles sammen med sin skabers andre skulpturer, i helt tør tilstand ind i ovnen og hun brændes ved de grader, lige netop det ler HUN er skabt af behøver. Der er mange slags ler. Og hvert ler skal behandles på sin måde og brændes på sine grader. Skal hun have glasur på, skal det på nu efter 1 brænding, og hun så brændes atter. Så er hun klar. Så er hun skabt af sin skulptørs hånd, ganske som vi er skabt af Guds gode hænder i hans billede, ligesom Adam og Eva i Edens Have. Først blev Adam skabt, derefter Eva, ganske som en skulptur i sin kunstners hånd. Og at skabe et menneske af ler er en meget kompliseret proces. Så blev Guds livsånde blæst ind i dem. Men det kan vi som mennesker ikke. Og ud af disse to mennesker blev den menneskerace som vi er i dag, skabt af sin skabers hånd.

Venlig Hilsen Billedkunstner, forfatter og illustrator Lotte Kjøller