Jeg er vintræet, I er grenene. Den, der bliver i mig, og jeg i ham, han bærer megen frugt; for skilt fra mig kan I slet intet gøre.

Johannesevangeliet 15,5

Den sande vinstok i biblen

15 Jeg er den sande vinstok, og min Far er vinavleren. 2 Han fjerner enhver gren på mig som ikke bærer frugt, og han renser enhver som bærer frugt, så den kan bære mere frugt.+ 3 I er allerede rene på grund af det ord jeg har talt til jer.+ 4 Forbliv nært forbundet med mig, og jeg vil forblive nært forbundet med jer. Ligesom grenen ikke kan bære frugt af sig selv hvis den ikke forbliver på vinstokken, kan I heller ikke bære frugt hvis I ikke forbliver nært forbundet med mig.+ 5 Jeg er vinstokken; I er grenene. Den der forbliver nært forbundet med mig, og som jeg forbliver nært forbundet med, bærer meget frugt,+ for skilt fra mig kan I slet ikke gøre* noget. 6 Hvis nogen ikke forbliver nært forbundet med mig, bliver han smidt væk som en gren og visner. Og man samler de grene sammen og kaster dem i ilden, og de bliver brændt.+ 7 Hvis I bliver ved med at være nært forbundet med mig og mine udtalelser bliver i jer, så bed om hvad I vil, og det vil ske for jer.+ 8 Når I bærer meget frugt og viser at I er mine disciple, bliver min Far æret.+ 9 Ligesom Faren har elsket mig,+ sådan har jeg elsket jer – bliv i min kærlighed. 10 Hvis I holder mine bud, vil I blive i min kærlighed,+ ligesom jeg har holdt Farens bud og bliver i hans kærlighed.+

11 De ting har jeg sagt til jer for at I fuldt ud skal føle den glæde jeg føler.+ 12 Dette er mit bud: I skal elske hinanden ligesom jeg har elsket jer.+ 13 Ingen har større kærlighed end den der giver sit liv for sine venner.+ 14 I er mine venner hvis I gør hvad jeg befaler jer.+ 15 Jeg kalder jer ikke længere trælle, for en træl ved ikke hvad hans herre gør. Men jeg har kaldt jer venner, for jeg har fortalt jer alt hvad jeg har hørt fra min Far. 16 I har ikke valgt mig, men jeg har udvalgt jer for at I kan blive ved med at bære frugt og jeres frugt forblive så Faren kan give jer hvad som helst I beder ham om i mit navn.+

17 Jeg giver jer disse befalinger for at I kan elske hinanden.+ 18 Når verden hader jer, ved I at den har hadet mig før jer.+ 19 Hvis I var en del af verden, ville verden holde af jer som sine egne. Men I er ikke en del af verden,+ for jeg har valgt jer ud af verden. Derfor hader verden jer.+ 20 Husk det jeg har sagt til jer: En træl er ikke større end sin herre. Hvis de har forfulgt mig, vil de også forfølge jer.+ Hvis de har overholdt mit ord, vil de også overholde jeres. 21 Men de vil gøre alt det mod jer på grund af mit navn, for de kender ikke Ham som har sendt mig.+ 22 Hvis jeg ikke var kommet og havde talt til dem, ville de ikke have haft nogen synd.+ Men nu har de ikke nogen undskyldning for deres synd.+ 23 Den der hader mig, hader også min Far.+ 24 Hvis jeg ikke havde gjort de gerninger blandt dem som ingen anden har gjort, ville de ikke have haft nogen synd,+ men nu har de set mig og hadet både mig og min Far. 25 Men det skete for at det der står skrevet i deres Lov, kan blive opfyldt: ‘De hadede mig uden grund.’+ 26 Når den hjælper kommer som jeg vil sende til jer fra Faren – sandhedens ånd,+ som kommer fra Faren – så vil han vidne om mig,+ 27 og I skal også vidne,+ for I har været med mig fra begyndelsen.

Kommentarer

Johannes 15:1

• Jeg er den sande vinstok: Den metafor Jesus gør brug af her, minder om ordbilleder der findes i De Hebraiske Skrifter. I Esajas’ profeti bliver “Israels hus” omtalt som “Hærstyrkers Guds, Jehovas, vingård”. (Esa 5:1-7) Jehova kaldte også det utro Israel for “vildskud på en fremmed vinstok” og “en vildtvoksende vinstok”. (Jer 2:21; Ho 10:1, 2) Men i modsætning til den illoyale nation er Jesus “den sande vinstok”, og hans Far er vinavleren. Efter at Jesus har sammenlignet sine disciple med “grene” på vinstokken, opfordrer han dem til at forblive nært forbundet med ham. Ligesom grenene på en bogstavelig vinstok må blive på stammen for at kunne leve og bære frugt, er disciplene nødt til at forblive nært forbundet med Jesus for at blive ved med at være åndeligt i live og bære frugt. Illustrationen viser også at ligesom en vinavler forventer at en vinstok bærer frugt, forventer Jehova at de der er nært forbundet med Kristus, bærer frugt i åndelig henseende. Den fremhæver ikke blot den enhed der er mellem Jesus og hans sande disciple, men også den enhed der er mellem disciplene og Jesus’ Far. – Joh 15:2-8.

• Vintræ

• Researchguide

   

  Jesus – vejen, s. 276

  Vagttårnet,

  1/2/2002, s. 17-18

  15/8/1990, s. 8

  15/11/1983, s. 17-18

  1/3/1979, s. 8, 11

  1/11/1966, s. 497-498

  15/12/1964, s. 565-566

  15/9/1962, s. 418-419

  1/4/1955, s. 110

  “Hele Skriften”, s. 198

   

• Register

  jy 276; w02 1/2 17-18; gt 116; w90 15/8 8; si 198;

   

   

  w83 15/11 18; w79 1/3 8, 11-12; w76 118; bf 66; si69 197; w66 498; w64 566; w62 419; w55 110; w44 104; w30 276

   

Johannes 15:2

• renser: Eller “beskærer”. Det græske ord der her er gengivet med “renser”, er en udsagnsform af ordet “ren” i Joh 15:3.

• +2Pe 1:8

Johannes 15:3

• +Joh 13:10; 17:17

Johannes 15:4

• +Joh 6:56; 1Kt 12:27; Ef 4:16

Johannes 15:5

• *

  Eller “frembringe”.

• +Joh 15:16

Johannes 15:6

• +Mt 3:10; He 6:4-8

Johannes 15:7

• +Mt 7:7; Joh 14:13; 16:23

Johannes 15:8

• +Mt 5:16; Joh 13:35; Flp 1:9, 11

Johannes 15:9

• +Joh 3:35

Johannes 15:10

• +Joh 14:15
• +Joh 8:29

Johannes 15:11

• +Joh 16:24; 17:13

Johannes 15:12

• +Mr 12:31; Joh 13:34; 1Ts 4:9; 1Pe 4:8

Johannes 15:13

• sit liv: Eller “sin sjæl”. Betydningen af det græske ord psyche, der ofte gengives med “sjæl”, skal bestemmes ud fra sammenhængen. Her betyder det en persons liv. – Se Ordforklaring: “Sjæl”.

• +Joh 10:11; Ro 5:7, 8; Ef 5:1, 2; 1Jo 3:16

Johannes 15:14

• +Mt 12:50; Joh 14:23

Johannes 15:15

• Jeg kalder jer ikke længere trælle: Eller “Jeg kalder jer ikke længere slaver”. Det græske ord for “en træl”, doulos, bruges generelt om personer der ejes af et andet menneske. (Mt 8:9; 10:24, 25; 13:27) Det bruges også i overført betydning om trofaste tjenere for Gud og hans Søn, Jesus Kristus, både når det drejer sig om mennesker (ApG 2:18; 4:29; Ro 1:1; Ga 1:10) og engle (Åb 19:10, hvor ordet syndoulos [træl ligesom dig] forekommer). I en anden overført betydning bruges ordet om mennesker der er slaver af synden (Joh 8:34; Ro 6:16-20) eller af deres fordærvede livsform (2Pe 2:19). Da Jesus ofrede sit fuldkomne liv, brugte han værdien af sit blod til at købe alle dem der følger ham, fri. Det resulterede i at kristne ikke tilhører sig selv, men er “trælle for Kristus”. (Ef 6:6; 1Kt 6:19, 20; 7:23; Ga 3:13) Selvom Jesus kaldte sine apostle for venner, blev de fordi han befriede dem fra synden, hans trælle. Nogle gange brugte han dette udtryk om dem der fulgte ham. – Joh 15:20.

Johannes 15:16

• +Joh 14:13

Johannes 15:17

• +Joh 13:34; 1Jo 3:23

Johannes 15:18

• +Mt 10:22; Joh 17:14; 1Jo 3:13

Johannes 15:19

• verden: I denne sammenhæng henviser det græske ord kosmos til menneskehedens verden uden for Guds tjeneres samfund, det uretfærdige menneskesamfund der har fjernet sig fra Gud. Johannes er den eneste evangelieskribent der citerer Jesus for at sige at hans disciple ikke er en del af verden, eller ikke tilhører verden. Den samme tanke kommer til udtryk to gange mere i den sidste bøn Jesus beder sammen med sine trofaste apostle. – Joh 17:14, 16.

• +Jak 4:4
• +Lu 6:22; Joh 17:14; 1Pe 4:4

Johannes 15:20

• +Mt 5:11; 10:22; 24:9; 2Ti 3:12; 1Pe 2:21

Johannes 15:21

• på grund af mit navn: I Bibelen kan ordet “navn” nogle gange henvise til den person der bærer navnet, hans omdømme eller alt hvad han står for. (Se studienote til Mt 6:9). I forbindelse med Jesus’ navn henviser det også til den myndighed og stilling som hans Far har givet ham. (Mt 28:18; Flp 2:9, 10; He 1:3, 4) Jesus forklarer her hvorfor mennesker i denne verden vil gøre noget mod hans disciple: de kender ikke Ham som har sendt ham. At kende Gud ville hjælpe dem til at forstå og anerkende hvad Jesus’ navn står for. (ApG 4:12) Det indbefatter Jesus’ stilling som Guds udnævnte Regent, kongers Konge, den alle mennesker skal bøje sig for og underordne sig for at opnå livet. – Joh 17:3; Åb 19:11-16; se også Sl 2:7-12.

• +Joh 16:2, 3

Johannes 15:22

• +Joh 9:41; Jak 4:17
• +Mt 11:21

Johannes 15:23

• +Joh 5:23; 1Jo 2:23

Johannes 15:24

• +Mt 11:23; Joh 7:31; 11:47

Johannes 15:25

• i deres Lov: Her henvises der til alle De Hebraiske Skrifter. Det citat der kommer efter, er taget fra Sl 35:19; 69:4. “Lov” bliver brugt i samme betydning i Joh 10:34; 12:34.

• +Sl 35:19; 69:4; Lu 23:22

Johannes 15:26

• hjælper: Se studienote til Joh 14:16.

  han: Det græske påpegende stedord ekeinos står i hankøn og henviser til hjælper, som også er et hankønsord på græsk. – Se studienote til Joh 14:16; 16:13.

• +Lu 24:49; Joh 14:26
• +1Jo 5:6

Johannes 15:27

• fra begyndelsen: Eller “fra jeg begyndte”, dvs. fra det tidspunkt hvor Jesus begyndte sin tjeneste.

• +Lu 24:48; ApG 1:8; 2:22; 5:32

Jeg er vintræet af Lisbeth Smedegaard Andersen

Da Jesus i Johannes- evangeliet kaldte sig selv for det sande vintræ, brugte han et kendt billede. Ethvert barn vidste, at vinstokken var Guds eget folk, som han havde frelst fra slaveriet og plantet i det forjættede land, hvor de skulle leve som et forbillede for folkeslagene.

Sådan blev det ikke. Fra profeterne ved vi, at folket glemte deres taknemlighed, de glemte Gud og forsøgte at erstatte den besværlige næstekærlighed med gode og rigelige ofre på årets helligdage. Men man kan ikke købe sig fra sit medmenneskelige ansvar, og når man afskærer sig fra den Gud, der er livets kilde, udtørrer fællesskabet og folkets livskraft visner.

Sådan skal det ikke være blandt Jesu disciple. Jesus fortæller sin lignelse om vintræet for at illustrere, at hans forbindelse med Gud og vores forbindelse med ham er så tæt, at hvis vi holder os til ham og hans bud, så vil Guds kærlighed og hans velsignelse bære frugt i vores liv med hinanden.

I billedkunsten har kunstnerne derfor undertiden fremstillet korset med den døde Kristus som en vinstok. Det tørre kors er blevet grønt og bærer friske blade og drueklaser. Men man har tænkt videre. Evangelisten Johannes fortæller, at soldaterne kom ud til Golgata langfredag aften for at sikre sig, at de korsfæstede var døde, og da de kom til Jesus, stak de et spyd i hans side, hvorved vand og blod strømmede ud. Soldaterne tog det som et tegn på, at han var død, men de kristne forstod det som tegn på det kommende liv. Vandet og blodet er elementerne i de sakramenter, hvor vi skal hente næring og styrke i livet med hinanden. Hans kærlighed forbliver i os, så vi kan elske hinanden, som han har elsket os.

»(Jesus sagde): »Jeg er vintræet, I er grenene. Den, der bliver i mig, og jeg i ham, han bærer megen frugt; for skilt fra mig kan I slet intet gøre.«« | Kristeligt Dagblad (kristeligt-dagblad.dk)