Naturen og skabelsen Nature and creation

Kjonhjort i Dyrehaven, Denmark

Lykkelig den, hvis hjælp er Jakobs Gud, hvis håb står til Herren, hans Gud, ham som har skabt himlen og jorden

Jeg er vintræet, I er grenene. Den, der bliver i mig, og jeg i ham, han bærer megen frugt; for skilt fra mig kan I slet intet gøre.

UK:

I AM THE VINE, YOU ARE THE BRANCHES. HE THAT REMAINS IN ME, AND I IN HIM, HE BEARES MUCH FRUIT; BECAUSE SEPARATE FROM ME YOU CAN DO NOTHING AT ALL.

The Gospel of John 15.5

HAPPY THE ONE WHOSE HELP IS THE GOD OF JAMES, WHOSE HOPE IS IN THE LORD, HIS GOD, THE ONE WHO CREATED THE HEAVENS AND THE EARTH

Book of Psalms 146.5-6

Jordens natur skabes i biblen

I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden.

Jorden var dengang tomhed og øde, der var mørke over urdybet, og Guds ånd svævede over vandene.

Gud sagde: »Der skal være lys!« Og der blev lys. Gud så, at lyset var godt, og Gud skilte lyset fra mørket. Gud kaldte lyset dag, og mørket kaldte han nat. Så blev det aften, og det blev morgen, første dag.

Gud sagde: »Der skal være en hvælving i vandene; den skal skille vandene!« Og det skete; Gud skabte hvælvingen, som skilte vandet under hvælvingen fra vandet over hvælvingen. Gud kaldte hvælvingen himmel. Så blev det aften, og det blev morgen, anden dag.

Gud sagde: »Vandet under himlen skal samle sig på ét sted, så det tørre land kommer til syne!« Og det skete. Gud kaldte det tørre land jord, og det sted, hvor vandet samlede sig, kaldte han hav. Gud så, at det var godt.

Gud sagde: »Jorden skal grønnes: Planter, der sætter frø, og alle slags frugttræer, der bærer frugt med kerne, skal være på jorden.« Og det skete; jorden frembragte grønt, alle slags planter, der sætter frø, og alle slags træer, der bærer frugt med kerne. Gud så, at det var godt. Så blev det aften, og det blev morgen, tredje dag.

Gud sagde: »Der skal være lys på himmelhvælvingen til at skille dag fra nat. De skal tjene som tegn til at fastsætte festtider, dage og år, og de skal være lys på himmelhvælvingen til at oplyse jorden!« Og det skete; Gud skabte de to store lys, det største til at herske om dagen, det mindste til at herske om natten, og stjernerne. Gud satte dem på himmelhvælvingen til at oplyse jorden, til at herske om dagen og om natten og til at skille lys fra mørke. Gud så, at det var godt. Så blev det aften, og det blev morgen, fjerde dag.

Gud sagde: »Vandet skal vrimle med levende væsener, og fugle skal flyve over jorden oppe under himmelhvælvingen!« Og det skete; Gud skabte de store havdyr og alle slags levende væsener, der rører sig og vrimler i vandet, og alle slags vingede fugle. Gud så, at det var godt. Og Gud velsignede dem og sagde: »Bliv frugtbare og talrige, og opfyld vandet i havene! Og fuglene skal blive talrige på jorden!« Så blev det aften, og det blev morgen, femte dag.

Gud sagde: »Jorden skal frembringe alle slags levende væsener, kvæg, krybdyr og alle slags vilde dyr!« Og det skete; Gud skabte alle slags vilde dyr, al slags kvæg og alle slags krybdyr. Gud så, at det var godt.

Gud sagde: »Lad os skabe mennesker i vort billede, så de ligner os! De skal herske over havets fisk, himlens fugle, kvæget, alle de vilde dyr og alle krybdyr, der kryber på jorden.« Gud skabte mennesket i sit billede; i Guds billede skabte han det, som mand og kvinde skabte han dem. Og Gud velsignede dem og sagde til dem: »Bliv frugtbare og talrige, opfyld jorden, og underlæg jer den; hersk over havets fisk, himlens fugle og alle dyr, der rører sig på jorden!« Gud sagde: »Nu giver jeg jer alle planter, der sætter frø, på hele jorden og alle træer, der bærer frugt med kerne. Dem skal I have til føde. Til alle de vilde dyr og til alle himlens fugle, ja, til alt levende, der rører sig på jorden, giver jeg alle grønne planter som føde.« Og det skete. Gud så alt, hvad han havde skabt, og han så, hvor godt det var. Så blev det aften, og det blev morgen, den sjette dag.

Således blev himlen og jorden og hele himlens hær fuldendt. På den syvende dag var Gud færdig med det arbejde, han havde udført, og på den syvende dag hvilede han efter alt det arbejde, han havde udført. Gud velsignede den syvende dag og helligede den, for på den dag hvilede han efter alt det arbejde, han havde udført, da han skabte.

Første Mosebog Kapitel 1 (bibelselskabet.dk)

Hvad betyder skabelsesberetningen? Gud er en del af naturen

Dansk moden kornmark. Kornet bages til mad og brød.

Hele molivitten blev skabt på bare 7 dage. 7 dag måtte han dog hvile. Men det er ikke sikkert at Gud Faders dage er magen til vores. Måske er en dag et år?

Men hvor fachinerende og utroligt og fantastisk er det ikke alt hvad han har skabt. Naturen er fyldt med planter og dyr. Planter og dyr som vi mennesker spiser hver dag. Og ved at spise hinanden overlever alle Guds dyrearter og mennesker selv.

Vi mennesker har Bønder der har til job at lægge naturen under sig, og de sørger for at gro vores mad i jorden, og andre Bønder sørger for at opdrætte kød til os. Vi bruger naturen og den bruger os.

Danske malkekøer og slagtekvæg er ofte sortbrogede køer

Alene havde vi ikke været levende men som en del af Guds natur er vi en naturlig del af fødekæden der gør at vi selv og dyrene overlever. Og det blev skabt på 7 dage? Det er svært at forstå. For naturen er et meget kompliceret og nuanceret stykke skaberværk der fungerer ved at det ene skabte gavner det andet skabte og omvendt både ved at leve og ved at dø. En symbiose. Guds natur er Guds fantastiske skaberværk hvor alt involveret både planter og dyr har brug for hinanden.

Gud selv er som den største eksistens i vores Univers den ledende person vi befinder os indeni. Vi mennesker er skabt i Guds billede. Vi ligner ham men er bare små. Så vi har fået en opgave at forvalte og bruge men også varetage omsorg for naturen. Men gør vi det godt nok? Er det ikke på tide at redde vores smukke og fantastiske dyreliv og natur inden det hele ender i en katastofe?

Månen, solen og universet omkring os

I Danmark synes vi at månen er en mand og solen en kvinde. Den ide stammer fra mange tusinde år tilbage hvor sol og måne var frugtbarhedsguder. Men månen bliver stadig betegnet som mand. Hvorfor det? Fordi når månen er fuldmåne så ses kraterne på månen her fra Danmark som et ansigt. Derfor i børnebøger skildrer vi ofte sol og måne med et ansigt. Det kunne man ikke forstå i Indien og lande der omkring. Der står månen nemlig på hovedet og ansigtet er væk.

Månen lyser om natten fordi solen oplyser den. Solen oplyser jorden som planet halvdelen af døgnet. Det kalder vi dag. Når månen lyser kalder vi det nat. Sol og måne er en del af vores Solsystem. Der er mange andre planeter der bare er længere væk. Dem kalder vi stjerner. Uden hvile fra Solens skarbe stråler og fordi Solen skinner vil planter gro på jorden og dyr kan trives. Solens stråler giver os nogle af de vitaminer vi har behov for. Et lag omkring jorden Ozonlaget skaber et filter så Solens stråler ikke bliver FOR stærke og dræber

det levende på jorden. Så er Gud ikke stor at han kan skabe den slags? Både sol og måne og stjerner er en del af vores Solsystem. Vi bor inde i det. Gud indeholder Solsystemet med at hvad der findes deri inde i sig. På billederne ses en dansk måne og en dansk sol.

Hvad betyder det at vi skal underlægge guds natur os

Dyrehaven, Danmark

Ugler bliver i Danmark anset for de kloge dyr i Skoven.

De optræder ofte i Eventyr og børnehistorier som "Den kloge"

Gud har indsat os mennesker som herskere over naturen. Det synes vi i alt fald selv. Der står i biblen at vi skal underlægge os naturen. Naturen er til vores rådighed. Hvor vidt vi hersker over den er et godt spørgsmål.

Jeg synes personligt ikke at vi fortjener denne opgave. Jeg synes ikke at vi forvalter vores opgave på en god måde. Vi risikerer med menneskeskabt forurening og klimaforandringer at ødelægge hele det fantastiske skaberværk mere end godt er. Jeg synes at vi er respektløse og skødesløse.

Jeg synes at vi bruger denne tekst om skabelsen i biblen på en dårlig måde og er uansvarlige.

Vi er ikke vore ansvar værdige. Den opgave burde fratages os.

Andre kristne måtte sige at det er vores ret.

Jeg siger at det er vores ret at bruge naturen ikke ødelægge den.

kan planter og dyr tænke, føle og snakke?

PLANTER BRUGER RØDDERNE TIL AT TALE MED HINANDEN; ANTYDER STUDIE

Planter udskiller måske kemiske signaler gennem rødderne for at fortælle hinanden, hvorvidt pladsen omkring dem er trang eller ej.

Hypotesen lyder på, at når majsplanter står så tæt, at deres blade rører ved hinanden, begynder de at udskille kemiske signaler omkring rødderne, hvormed de fortæller andre planter i nærheden om forholdene på stedet. (Foto: Shutterstock)

Ny forskning indikerer, at planter kan snakke sammen ved hjælp af kemiske signaler, som de udskiller fra rødderne.

De udskiller dem eksempelvis, når der bliver rørt ved deres blade.

De kemiske signaler opfanger andre planter og får således indblik i, hvad der sker over jorden, selvom de måske selv kun er små spirer, der endnu ikke er brudt gennem jordoverfladen.

På den måde kan planterne, ifølge forskerne bag studiet, fortælle hinanden, om pladsen over jorden er trang, eller om der er rigeligt med plads til flere artsfæller.

Informationen bruger planterne til at ændre på deres vækst af stængler, blade og rodnet, så den passer til omgivelsernes muligheder.

»Vores studie peger for første gang på, at planters kommunikation med hinanden kan blive ændret ved interaktioner mellem planterne, eksempelvis berøring gennem blad til blad-kontakt over jorden, og at denne kontakt over jorden stimulerer kommunikation mellem planterne under jorden,« fortæller Velemir Ninkovic, der er seniorforsker ved Sveriges Lantbruksuniversitet, i en mail til Videnskab.dk.

FaktaHistorien kort:

Planter kan 'tale sammen' ved at udskille kemiske signaler i jorden omkring dem.
På den måde kan planterne fortælle hinanden, om der er pladsmangel.
Dansk forsker mangler dog det endelige bevis for at være overbevist.

Det nye studie er for nylig offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift PlosOne.

Planter bruger rødderne til at 'tale' med hinanden, antyder studie (videnskab.dk)

fremmed Forskning

I Indien hvor jeg har rejst kan man gå på Universitetet og læse helt anderledes fag end vi kan herhjemme bl.a Homopati. Videnskaben i Indien har i mange år tillagt planter evner til at kommunikere. Det er nyt herhjemme for videnskaben vil ikke acceptere det. Jeg har set film med forskere der undersøger om planter kan føle, tænke og tale. Det ligger langt fra os endnu. Vi griner lidt. Men hvem burde grine?

Men da jeg var barn talte man med samme mystik om dyr kunne føle, tænke og tale. Og det tror jeg ikke nogen er uenig med mig i når jeg siger: Det kan de! Vi der har haft kæledyr ved det. Vi kunne snakke med vores kæledyr og de forstod os når vi børn græd. Men kan insekter? Kan planter? Nogen gange tror jeg at det hele drejer sig om hvad vi mennesker evner og forstår. Og hvad vi ikke forstår. Det er muligt at alle levende væsner kan kommunikere. I alt fald med egen art.

kan det mon være rigtigt at de kan kommunikere? kan træer?

Ældste træ, en eg i Dyrehaven, Danmark

Træer er et meget fachinerende Guds skaberværk. Det kan blive mange hundrede år gammelt. Træer er levende planter men er de væsner der kan tænke, føle og kommunikere? Det mener mange mennesker at de er. Jeg kan godt forstå det. For hvor fachinerende er det ikke som denne kvinde at sidde i skødet på et træ og tænke: Hvem har siddet her før mig? Hvilke krige har udspundet sig her? Hvilke elskende har kysset under dette træ? Hvem har hængt sig og begået selvmord i dets grene? Hvilke børn har leget her? Træer er nemlig

som store flere hundrede år gamle og de har stået her uanset hvad der sker. Mange historier er begyndt under et gammelt træ. I USA er de så store at enkeltsporsveje kan køre igennem træet. Her i Danmark er egen som på billedet nok den største. Om de kan tænke, føle og kommunikere har vi svært ved at forstå. For de taler ikke umiddelbart til os mennesker og som planter står de stille. Så mon de er Guds væsner? Hvorfor ikke? Der er så meget vi mennesker ikke forstår. Og vi lever i en verden fyldt af Guds skabte væsner.

Vi overlever af ilt fra skovene

Regnskoven er et fænomen for sig. I disse store skove - ja alle skove af træer på hele jorden - produceres der ilt ved hjælp af træernes fotosyntese i bladene. Denne ilt er det af Helligånden vi mennesker lever af. Uden ilt fra Helligånden dør vi. Hele Jorden er på grund af træernes fotosyntese dækket af Helligånden der bl.a sørger for vores ilt så vi alle - mennesker - dyr - planter kan leve her på jorden i årevis uden problemer. Regnskovene er den største iltkilde vi har. Vi mennesker tror vi er guder og fælder bare løs af regnskovene. Det vil reducere vores ilt på jorden. Andre vil gerne købe et stykke regnskov af

Guds natur så den ikke bliver fældet. De som fælder den har brug for penge fra salg af træet. Vi andre har brug for ilt. Men fakta er at Guds Helligånd inclusiv ilt er livsnødvendig for alle levende væsner på hele kloden inclusivt os selv. Derfor er vi nødt til at passe på at den ikke forsvinder.

naturen kan være farlig på grund af store naturkræfter og dyr

Jeg har engang dykket i et Koralrev. Det var en meget stor oplevelse. Der var meget smukt under vandet og de mest fantastiske fisk svømmede fuldstændigt uden frygt forbi mig. De så så sjove og smukke ud at jeg måtte le. Men så kom en zebrafisk som jeg huskede var farlig. Pludselig fik jeg frygt pga. den sandhed at her herskede jeg ikke. Jeg var gæst i deres univers. Jeg vidste ikke engang hvem der var min ven eller fjende. Jeg var det svage led. Så I kan tro at jeg kom hurtigt op. Dykkerlederen kom med et stykke papir med farlige og

giftige fisk i Jordans koralrev. Den ene havde jeg nærmest trådt på. Og det kunne jeg dø af. Da jeg vidste hvad jeg skulle undgå svømmede jeg ud igen det klogere. Jeg tror at det er sundt at erkende at man som menneske ikke er hersker over naturen. I naturen er du i naturens hænder. Er man dum eller uheldig kan man dø af det. Men som gammel spejder er jeg temmelig god til at færdes i naturen.

Men nogle farer i naturen kan man selv som spejder ikke undgå. Her ser vi en mand stå ved kanten af lava. Lava er flydende granit der kommer gennem en vulkan fra midten af jorden og ud. Den tager alting med sig og brænder det op. Jordens midte er nemlig flydende brændende granit. Derfor tror nogle mennesker at Helvede findes derinde.

Andre naturkatastofer kan være flodbølge, suomi eller agressive store dyrs angreb såsom bjørne eller rovdyr. Det er vigtigt at handle klogt og kunne tale med dyrerne ligesom du kunne tale med dit kæledyr som barn. Så slipper du måske... Det gjorde jeg. Jeg så en gang en bjørn i øjnene men slap fordi jeg handlede rigtigt.

Men naturkatastofer som vulkanudbrud med lava, flodbølger og sneskred dræber mennesker med jævne mellemrum og hvis uheldet er ude kan det ikke undgås da skaden er stor på et større område. Og det dør man af. Så hvem er det egentligt der hersker over naturen. Naturen selv eller os "kloge" mennesker?

har vi respekt nok for Guds natur?

Men i vores iver efter at være magelige havner ligesom på videoen al mulig skrald i naturen. Vores industri og transportmidler forurener jord og hav. Ozonlaget der beskytter alle levende væsner på jorden fra det skadelige ved solens ellers livgivende stråler bliver tyndere og tyndere på grund af denne forurening. Dyrene bliver syge. Vi mennesker og dyr går rundt med plastic i os. Så hvor "kloge" er vi? Det vil ende med at vi selv dør af det.

Men hvor galt står det egentlig til, og hvordan er det, at plastikken påvirker os mennesker, og hvad skal der til for at løse problemet?

De seneste tal for verdens produktion af plastik viser, at den er steget fra 1,5 millioner tons i 1950 til cirka 322 millioner tons plastik i 2015, og den massive udvikling ser ud til at fortsætte.

Derfor peger begge eksperter på, at der skal brydes med den traditionelle måde, man anser plastik på.

Men selvom eksperterne mener, at mængden af plastikaffald skal reduceres, er de samtidig enige om, at plastik er et fantastisk materiale, vi hverken kan eller skal undvære.

Plastikaffald ødelægger naturen: Her er eksperternes bud på en løsning - TV 2

Små planter kan også være farlige! Ulykker eller sløseri i industrien er ofte skyld i forurening af Guds natur

Lørdag 26. april 1986 eksploderede reaktor 4 på atomkraftværket ved byen Tjernobyl i det daværende Sovjetunionen.

Det blev den værste atomkraftulykke nogensinde, og den medførte sygdom og død blandt både mennesker, dyr og planter.

Men ud af ødelæggelsen voksede nyt liv. Allerede i 1990'erne opdagede forskere, at væggene på den eksploderede atomreaktor 4 var blevet dækket af sorte svampe.

Det er i sig selv en vild historie, at der findes liv under så ekstreme forhold. Men efterhånden som forskerne blev klogere på svampene, begyndte det at gå op dem, at historien var endnu vildere:

Svampene kunne ikke blot overleve på trods af den heftige radioaktive stråling ved Tjernobyl. Det så ud til, at de rent faktisk høstede energi fra strålingen.

Radiotropiske svampe

I dag har flere uafhængige studier bekræftet, at svampene i Tjernobyl kan udnytte den radioaktive stråling til at vokse sig større.

Forskere kalder svampene for ‘radiotropiske,’ når de er i stand til at høste energi fra den slags stråling, der ellers kan være dødsensfarlig for mennesker og dyr.

»Det er en øjenåbner for mig. Det er virkelig spændende,« siger svampeforsker ved Københavns Universitet Bo Jensen, da Videnskab.dk præsenterer ham for historien om svampene fra Tjernobyl.

»Jeg vidste godt, at svampe kan leve under ekstreme forhold, men at de ligefrem kan høste energi fra radioaktiv stråling er overraskende og spændende.«

Tjernobyl-svampenes særlige evner har vakt så meget opsigt, at svampene er blevet sendt ud i rummet, for at forskere kan studere, hvordan de modstår farlig stråling.

LÆS OGSÅ: Tjernobyl: Hvorfor dør planter ikke af kræft?

Vokser hen mod stråling

Mistanken om, at svampene havde særlige evner, blev vakt, da ukrainske og amerikanske forskere i 2004 kunne påvise, at visse svampe tilsyneladende voksede hen imod den eksploderede atomreaktor Tjernobyl - som om de blev tiltrukket af den.

FaktaSvampe i Tjernobyl

I et studie fra 1999 beskriver ukrainske forskere, at der er blevet fundet 37 forskellige svampearter på væggene af selve den eksploderede atomreaktor 4 i Tjernobyl.

Blandt de mest almindelige på atomreaktoren var svampearterne Cladosporium sphaerospermum og Penicillium hirsutum.

I et andet studie fra 2000 oplyser forskere, at der i alt er fundet omkring 200 svampearter i området omkring atomkraftværket.

Senere udførte professor Ekaterina Dadachova og hendes kolleger på Albert Einstein College of Medicine i New York et eksperiment i laboratoriet, hvor de testede, hvad der skete, når de sendte radioaktiv stråling ind mod forskellige typer svampe - herunder de sorte svampetyper, som var blevet høstet ved Tjernobyl-reaktoren.

»Det viste sig, at de sorte svampe oplevede stimulation af deres vækst, når de blev udsat for stråling ved at vokse i størrelse og antal celler, men også ved at ændre deres dannelse af DNA,« fortæller Ekaterina Dadachova, som i dag er professor ved University of Saskatchewan i en email til Videnskab.dk.

Hun påpeger, at forskerne i dag er sikre på, at flere svampetyper – også nogle, som ikke er fundet ved Tjernobyl - er i stand til at høste energi fra radioaktiv stråling.

svampe i Tjernobyls ene reaktor fik reaktoren til at sprænges

og udløste en radioaktiv natur og menneskelig katastofe.

Indutri har faktisk en stor andel af skylden for naturens tiltagende forurening.

så er guds naturs egen energi er nok bedre

Vindmøller på Dansk mark

I Danmark synes vi at vi er meget miljøbevidste. Mange vindmøller står placeret i vores natur og er med til at skabe energi til strøm. I Danmark har vi slet ikke Atomenergi. Vi anser det for alt for farligt hvis ulykker skulle opstå.

Vindmøller er kæmpestore maskiner der bruger vores egen Guds vind til at dreje sig. Og dem har vi masser af. På denne simple og enkle måde bliver naturlig vind til strøm og oplyser vores boliger.

Nyhavn, En del af København i Danmark

om natten hvor man kan se lysene skinne.