We speak both danish and english - WEB-ART Artpiece by Lotte Kjoeller

Tamarra Bott fra jesu kristi bedehus

WE COOPERATE WITH PASTOR IN ZION VÆKKELSESCENTER TAMARRA BOTT, DENMARK

1998: Omkring 30 års alderen blev Lotte Kjøller der var ateist og indblandet i det Alternative i en Engleskole i Nordvest København medlem af en kristen cafe på H.C. Ørstedsvej i København. Denne Café blev senere til en frikirke Zion og Lotte var med til at stifte den. Tamarra Bott er Ledende pastor. 

 

 

Undervisning, forkyndelse, rådgivning, udfrielse, bøn, skribent / bøger og artikler. Lotte har illustreret den ene bog. 

White Angel Churc bruger Tamarra Bott også i dag.

 

I 2023 bliver Lotte Medlem af Zion Vækkelsescenter og Tamarra Botts datter.

om Endetiden af tamarra bott

Vi er i de sidste tider Lotte. Mørket vil tage til., men Gud udruster i denne tid sit folk til at gå mørket imod. Vi er i den tid hvor det store frafald og lovløsheden tager over. Dette sker på verdensplan. Der er mørke overalt. Vi har Guds ord at stå imod med.

citat: Tamarra Bott

Om zion der blev til Jesu kristi bedehus af tamarra bott

Jesu Kristi Bedehus - lidt historie (2005-2021)
I sommeren 2005 fik jeg (Tamarra) - under mødet med en profet - stukket en pegefinger i brystet og budskabet lød: "Gud venter på, at du begynder at undervise." Ganske som Moses udbrød jeg: "Mig, det kan jeg ikke." Svaret herpå
blev: ”Nej, det kan du ikke, men Helligånden kan gennem dig”. Dette blev starten på en lille bibelkreds - "Livets vand". Jeg underviste i at føre troen ud i hverdagen. Et menighedsmedlem fra min daværende kirke, Impact Church, som havde langt større bibelkendskab end jeg, underviste i Bibelens tekster. Gruppen startede op med 5 medlemmer. I bøn talte Gud til os om, at vi skulle starte op et lille sted. Vi startede undervisningen op i en privat lille lejlighed og mødtes dér én gang om ugen i tre måneder. I mellemtiden bad Gud os om at søge et sted på Nørrebro. Han havde reserveret nogle lokaler til os. Vi søgte, men priserne syntes langt at overstige, hvad vi havde råd til. En dag ringede min medunderviser til mig og sagde: "Jeg står uden for nogle tomme vinduer, bag Mac
Donalds ved Nørrebros runddel". Gud talte til mig og bekræftede, at dette var lokalerne. Vi fandt frem til advokaterne, der udlejede lokalerne. Lokalerne viste sig at være en nedlagt børneinstitution på 135 m2. Lejen var 12.000,00 kr. Meget mere end vi kunne betale, men Gud talte igen til mig: "Sig 6.000,00 kr.". "Langt ude", tænkte jeg, men vi fik øjeblikkelig lovning på lokalerne til 6.000,00 kr. om måneden for en periode - "8 måneder" sagde Gud til os. Og således blev det. Hver den 1. i måneden, når vi skulle betale husleje, stod vi med 6.000,00 kr. i hånden.
Efter 8 måneder fik vi en huslejestigning - dette samtidig med at vi, som undervisere, stod med hver vores oplevelse af, hvordan fremtiden skulle forme sig. Lejemålet blev opsagt og vores veje skiltes. Sinaj
Gud bad mig fortsætte. Jeg fortsatte undervisningen og oplevede, at Sinaj ville være et godt
navn til vores stadig voksende gruppe. Dette viste sig at blive et nærmest profetisk navn for gruppen, idet undervisningen og processen for de næste 2 ½ år skulle komme til at handle om helliggørelsen (ørkenvandringen).
Vi lejede lokaler i en café i København. Vi arbejdede - og arbejder fortsat - hårdt med os selv med (gennem Helligåndens hjælp) at omvende vores tanker, følelser og handlinger til et liv i hellighed, til et liv i overensstemmelse med Guds ønsker for os. Vi støtter hinanden i at blive til den person, som Gud har skabt os til. Vi træner os i at høre fra Helligånden, at profetere, bede over syge m.m. Dette samtidig med at vi studerer Bibelen for at lære Gud at kende, som den kærlige Far Han er for os alle. Gud har adskillige gange talt til mig og (mange andre) om en snarlig vækkelses tid. Han har i et syn givet mig en vision om et vækkelsescenter i København (visionen er vist et andet sted på hjemmesiden). I efteråret 2008 bad Gud mig om at skrive visionen ned og "give den tilbage til Ham, så Han kunne forme den for mig". Min daværende kirke oplevede ikke, at visionen skulle være under deres paraply og i maj måned 2009 valgte jeg (blev bedt om) at trække mig fra kirken for i bøn at lade Gud lede mig ad nye veje. Min mand og jeg samt vores lille menighed stod foran nye og spændende udfordringer. Flere i gruppen oplevede i foråret 2010, at Gud talte til dem omkring et navneskift til gruppen - og da en diakon fra
Jylland en dag ringede til mig og sagde, at Gud i bøn havde talt til ham om os og bedt ham om at kontakte mig med følgende besked: "Sinaj står nu på bjergtoppen," gjorde vi navneskiftet til virkelighed. Sinaj havde nu lagt en del af ørkenvandring bag sig, men en ny begyndte sammen med vores nye navn: Zion Vækkelses Center. Zion Cafeen skiftede funktion og vi kunne ikke mere bruge lokalerne dér. Det blev starten på en turbulent tid. Vi delte for en periode lokale med en anden menighed, som efterfølgende startede en del rygter om os. Vi flyttede - efter Herrens anvisning - til et privat hjem og var dér, indtil Herren en dag i 2012 talte til os om, "at om fire dage ville Han give os et nyt lokale." Det gjorde Han og vi holdt til i Kulturcentret på Drejervej i ca. 2 år. Atter bad Herren os om at trække os tilbage og være privat hos folk i menigheden - dér er vi nu i skrivende stund, maj 2015. I mellemtiden havde Herren talt til os om visionen for vores menighed. I 2 år arbejdede flere fra menigheden i bøn med processen omkring at indkredse og nedskrive den vision, som Herren havde lagt på os. Jeg kan bedst sammenligne processen med, da Noa byggede arken og Herren udførligt fortalte til Noa, hvordan arken skulle bygges. 1. Mos. kap 6.
Zions vision er kort fortalt "discipelgørelse." Samtidig med, at de ydre rammer indimellem skiftede, fortsatte Herren sit arbejde med os. Vi var meget hurtigt blevet en menighed på 50 mennesker. Gud havde talt til os om dette, men efterfølgende fik vi besked på, at Han nu ville gøre os lille og senere igen gøre os til et stort
folk. Oprør, uro, uenigheder og stræben efter at overtage andres tjenester samt undertrykke Guds arbejde i de, der trådte frem i tjeneste, har gjort, at vi her i år 2015 er 15 mennesker tilbage, som Herren fortsat lutrer under sin ild.
Gud taler fortsat om vækkelse over Danmark og om, at Han nu er ved at indsætte Hans folk på de rette pladser. Således også i vores lille menighed. I foråret 2014 bad Herren os om at indsætte nye i ledelsen - 6 mennesker fra menigheden. Samtidig udpegede Han 5 forkyndere, 7 hyrder, bønneteam på 4 og udfrielsesteam på 2. I efteråret 2014 udpegede Han et børneteam på 4, som skiftes til at holde børnemøde om søndagen. Alle 15 har fået tildelt en funktion for Herren. Ud over vores fællesmøder samles de forskellige teams for at lære hinanden at kende og hjælpe hinanden i deres tjenester ind for Herren. Her i foråret 2015 bad Herren os om at købe 40 nye stole og starte på at holde søndagsgudstjenester. Gud har humor, Han er en overflods Gud. Vi er 6 ledere til en menighed på 15 mennesker :). Vi har 5 forkyndere, 7 hyrder samt et børneteam til max 4 børn. Derudover har vi tilbud om udfrielseskursus, bønnekursus, et kursus om at lære at sætte grænser for mørket = stå ved os selv i Kristus - samt et kursus om at finde sin identitet i Kristus. Dags dato holder vi forkyndelse og undervisning for hinanden.
Jeg (Tamarra) sad på den nyligt overståede konference med Heidi Baker og rystede lidt på hovedet af vores lille menighed med dens mange funktioner, men Herren kom til mig med alvor i stemmen og sagde: "Bad Jeg ikke Noa om at bygge arken inden syndfloden kom!" ZVC er en menighed, der bygger, hvad Herren taler til os om - dette
endnu før vi kan se det. Vores vandring med Gud fortsatte. Gud er dén, der indsætter og afsætter - og gennem skiftende ledelse har Han trænet nogle folk til at stå frem og andre i at træde tilbage. Hele vejen igennem har Gud lagt undervisning på os, som har passet præcist med, hvad gruppen har været søgende omkring. Dette uden at det først er blevet talt ud. Vi har endvidere fået hjælp fra Arken i Sverige samt Dr. Keith Jenkins fra England, hvis passion er sand omvendelse. Vi er fortsat på rejsen sammen med Gud om sand overgivelse / forsoning til Jesus Kristus. Gud har advaret os gennem profetier og åbenbaringer fra Bibelen om den kommende tid, som bliver hård for de, der ikke kender ham, men bliver en gennembrudstid for de, der har sat hele deres tillid til ham. Han former og støber os til den tid, som kommer. I slutningen af 2019 bad Gud os om at rejse de 5 tjenestegaver op. Gud
pegede selv på, hvem han havde forudbestemt til dette. Gruppen har nu ved starten af år 2020 atter fået nye lokaler efter Guds anvisning. Hver gang, vi har fået nye lokaler, har Gud talt til os om beløbet på huslejen og hver gang har vi fået det, som Gud ønskede det for os. Vi har aldrig manglet penge til husleje eller til andre ting, som
Gud har lagt på os at donere penge til eller købe til menigheden. Gud ER vores forsørger - dette både privat og i forbindelse med menighedsarbejdet. Gud taler nu til os om, at Han nu vil forløse en ny salvelse over os.
I ZVC er vi i spændt forventning til det kommende år. Vi ønsker at se mennesker frelst, vi ønsker at mennesker blive helbredt og sat i frihed ved Gud hånd. Vi tror på, at ethvert af løfterne vil blive indfriet og at Han er ved at rejse sit folk op nu. Gud fortsatte sit arbejde med os Bestigelsen op ad Zions bjerg skulle vise sig at blive en lang og
besværlig vandring. En fæstning skulle indtages. Vores fæstning bestod af nedbrydning af en religiøs overbevisning, hvor vi alle kæmpede med at gøre det rette ind for Gud. Vi bestræbte os på at få et bedre sindelag
(vi skulle jo gerne blive Jesus lig), vi bestræbte os på at gøre de rette gerninger (vi skulle jo nødig gå forkert). Disse kampe foregik både i vores individuelle liv såvel som i den samlede menighed. Vi følte os mere og mere fortvivlede - så langt fra den forløsning som Jesus havde løskøbt os til på korset, så langt fra det barnekår som Gud har løskøbt
sit folk til. Og velsignelserne glimrede med sit fravær. Endelig gav vi op, vi følte ikke, at vi kunne gøre mere - og først dér begyndte Gud at åbenbare for os, at vi havde lagt os under loven og ikke taget imod nåden. Loven havde gjort sit virke i os alle. Først i erkendelsen af, at vi aldrig vil kunne opfylde loven i dens fulde fylde, kunne vi modtage nåden i dens fulde omfang. Dette i en smertefuld - men også forløsende - erkendelse af, at vi har brug for
Jesus i alt. At vi intet kan gøre i os selv. Vi har først nu forstået, at alt vitterligt blev fuldbragt på korset og at vi dér blev løskøbt fra loven, da loven virker fuldt ud i os gennem Kristus virke i os. Efter dén erkendelse og åbenbaring bad Gud os endnu engang skifte navn - denne gang til “Jesu Kristi Bedehus”.
Fæstningen på Zion er brudt ned og vi står nu ved Templet.
En ny og spændende rejse ligger forude.
Jesu Kristi Bedehus (Okt. 2021)

Tamarra bruger disse bekendelser

bekendelse 1

Af John Osteen

Jeg bekender med min mund, den herre Jesus og tror i mit hjerte, at Gud opvakte ham fra de døde. Derfor er jeg frelst! Hvis nogen er i Kristus, er han en ny skabning;det gamle er forbi, se noget nyt er blevet til. Jeg er i Kristus. Jeg er en ny skabning. Det gamle er forbi, se noget nyt er blevet til. Jeg er i Kristus! Jeg er i Kristus! Jeg er en ny skabning! det gamle er forbi se noget nyt er blevet til. Jeg har en ny far i himlen! Jeg har nyt liv - evigt liv! Jeg har et nyt borgerskab, som er i himlen! Jeg har en ny verden! Jeg er udfriet af mørkets magt og ført ovre i hans elskede søns rige! Han har skænket mig det i den elskede! Mit navn er skrevet i lammets livets bog. 

Jeg har en ny magt!

Jeg har myndighed til at træde på slanger og skorpioner og over hele fjendens magt og slet intet skal kunne gøre mig nogen skade! Jeg har magt over alle onde ånder til at uddrive dem! Jeg kan lægge hænderne på de syge og de bliver raske! Jeg er mere end sejre ved Jesus Kristus. Alt formår jeg i Kristus!

Jeg bekender de mange velgerninger fra Golgata! Min sjæl pris herren og glem ikke alle hans velgerninger. Han som tilgiver alle dine misgerninger og læger alle dine sygdomme, han som udløser dit liv fra graven og kroner dig med miskundhed og barmhjertighed, han som mætter din sjæl med godt, så du bliver ung igen. Alle mine synder er tilgivet! Alle mine sygdomme er lægt! Mit liv er udfriet og styrket i Gud! Jeg er blevet kronet med hans barmhjertighed! 

Jeg bekender at jeg ikke frygter!

Skal jeg end vandre i dødsskyggens dal frygter jeg intet ondt! Jeg frygter ikke, for du er med mig, Jeg er ikke rådvild, for du er min gud. Med din retfærds højre styrker, ja hjælper, ja støtter du mig!

Du har ikke givet mig en fejheds ånd, men en krafts og kærligheds og besindigheds ånd. Jeg har kraftens ånd i mig! Jeg har kærlighedens ånd i mig! Jeg har besindighedens ånd i mig!

Over mig er lammets blod! Herren går foran mig! Jesuser i mig! Herrens engle slår lejr omkring mig! Under mig er Guds evige arme! Godhed og miskundhed følger mig alle mine dage! Frygt har intet rum i mit liv og i mig! Jeg bekender at denne dag er en god dag! Jeg er helbredt i dag. Jeg er fyldt med Guds kærlighed i dag. Jeg er fyldt af glæden i Gud i dag. Jeg er fyldt med Guds fred i dag. Jeg er fyldt med Helligånden i dag. Dette er min dag.

Jeg bekender i dag, at Jeg vil hjælpe nogen at finde Guds nåde og barmhjertighed. Jeg vil fryde mig i dag, over at himlen er mit hjem. Jeg vil fryde mig i dag over, at alle i min familie vil komme ind i herrens fold!

Det er min bekendelse. Jeg siger det frimodigt overfordjævelen, englene, Jesus Kristus og Gud min far. Jeg takker dig far, i Jesu navn, at Jeg har, hvad jeg siger! Min bekendelse stiger op for dig baseret på dit ord! Jesus er min bekendelse ypperstepræst. Han opfylder det i dag!

Amen 

--

med venlig hilsen Tamarra

bekendelse 2

Jeg er løskøbt, retfærdiggjort, helliggjort, samt dækket af og renset med Jesu Kristi blod.