Pinse / Pentecost
Pinse giver kirken nyt liv
Pinsen er den tredje af de store kristne højtider, og så er den samtidig kirkens fødselsdag. I pinsen kommer Helligånden til disciplene og giver dem styrke og ord, så de kan gå ud at fortælle om Jesus. De første disciple blev efterhånden til den kristne kirke, og den dag i dag fejrer man i pinsen Bibelens budskab om, at Helligånden giver liv, mod og kræfter til kristne over hele jorden
Pinse kommer af det græske ord for halvtreds, pentekoste, fordi den falder 50 dage efter påsken. Pinsen er oprindeligt en jødisk fest, som man kan læse om i Det Gamle Testamente, for eksempel i Femte Mosebog 16,9-12.
Der er tale om en høstfest, og derfor bliver den jødiske pinse også kaldt kornhøstfesten. Det er en af de tre jødiske valfartsfester, hvilket vil sige, at jøder fra alle egne af verden valfartede til Jerusalem for at fejre festen ved Templet.
Jesus lover en talsmand
Men pinsen er også en kristen højtid, og det kan man læse om i Apostlenes Gerninger kap. 2: Der er gået 50 dage siden påsken, hvor Jesus langfredag blev korsfæstet og begravet, men hvor han også påskedag stod op fra de døde og senere på Kristi himmelfartsdag steg op til himmelen. Inden Jesus tog afsked med disciplene, lovede han at de ville få en talsmand, en advokat, som kunne tale på deres vegne, nemlig Helligånden (Johannesevangeliet kap. 14,16-31).
Helligåndens komme
Men umiddelbart efter at Jesus er steget op til himlen, er disciplene alene. De sidder i et hus i Jerusalem midt under den jødiske pinsefest. Pludselig fyldes huset af, hvad der minder om et vindstød, og ildtunger sætter sig på disciplene.
Sådan beskrives dét, at Helligånden fylder dem og bevæger dem og gør dem brændende og levende, så de pludselig kan tale på alverdens sprog. Jerusalem var i pinsen samlingssted for jøder fra hele verden, og pludselig kan de forstå, hvad disciplene, som er fra Galilæa i Israel, siger.
Peters prædiken
Peter, en af disciplene, holder en tale for dem alle sammen (Apostlenes Gerninger kap. 2,14-36), hvor han fortæller om Jesus og om, hvordan han stod op fra de døde. Det fortælles, at omkring tre tusinde mennesker ved denne lejlighed begynder at tro, at Jesus er Guds søn. De bliver døbt og bliver til den første kristne menighed (Apostlenes Gerninger kap. 2,37-47). Derfor kalder man som sagt pinsen for kirkens fødselsdag.
Pinsens betydning
Pinsen er også som nævnt den tredje af de store kristne højtider og umiddelbart den, der er vanskeligst at forstå. For hvad betyder Helligånden, og hvad betyder det, at den kommer til verden? Så er et barn i en krybbe julenat og en tom grav påskemorgen lettere at forholde sig til.
Helligånden er først og fremmest udtryk for Guds nærvær. Selvom Jesus ikke længere er på jorden, er Gud gennem Helligånden stadig helt tæt på mennesker. Helligånden er Guds kraft og det, som giver liv til kirken og de kristne, - ja som gør, at den kan ånde. Helligånden er også den talsmand, som Jesus lovede sine disciple, og som betød, at de kunne fortælle om Jesus og hans opstandelse for alle mennesker i Jerusalem og efterhånden i hele verden.
Derfor har pinsen også endnu en betydning.
Babelstårnet
I Det Gamle Testamente fortælles det nemlig, at alle mennesker i begyndelsen talte det samme sprog. De besluttede sig for at bygge et højt tårn, der kunne nå op i himlen, men Gud ødelagde tårnet og gav mennesker forskellige sprog, så de ikke kunne tale sammen og derfor ikke kunne arbejde sammen og fuldføre projektet. Det er historien om Babelstårnet, som du kan læse her
I pinsen sker det modsatte. Nu kan alle mennesker igen forstå hinanden, i hvert fald når der tales om Gud og Kristus. Man kan altså sige, at den splittelse af mennesker og folk, som Bibelen fortæller skete ved sprogforvirringen ved Babelstårnet, bliver ophævet i pinsen. På den måde siger pinsefortællingen også, at alle kristne er ét folk. Når Helligånden er på færde, kan man tale samme sprog og forstå hinanden på trods af alt, hvad der i øvrigt måtte skille.
Den liturgiske farve for pinsen er rød, som er blodets, åndens og ildens farve.
Den første pinse
Da pinsedagen kom, var de alle forsamlet. Og med ét kom der fra himlen en lyd som af et kraftigt vindstød, og den fyldte hele huset, hvor de sad. Og tunger som af ild viste sig for dem, fordelte sig og satte sig på hver enkelt af dem.
Da blev de alle fyldt af Helligånden, og de begyndte at tale på andre tungemål, alt efter hvad Ånden indgav dem at sige.
I Jerusalem boede der fromme jøder fra alle folkeslag under himlen. Da nu denne lyd hørtes, stimlede folk sammen, og de blev forvirret, fordi hver enkelt hørte dem tale på sit eget modersmål. De var ude af sig selv af forundring og spurgte:
»Hør, er de ikke galilæere, alle de, der taler? Hvordan kan vi så hver især høre det på vort eget modersmål? Vi parthere, medere og elamitter, vi der bor i Mesopotamien, Judæa og Kappadokien, Pontus og provinsen Asien, Frygien og Pamfylien, Egypten og Kyrene i Libyen, vi tilflyttede romere, jøder og proselytter, kretere og arabere – vi hører dem tale om Guds storværker på vore egne tungemål.«
Alle var ude af sig selv, og i deres vildrede spurgte de hinanden: »Hvad skal det betyde?« Men andre spottede og sagde: »De har drukket sig fulde i sød vin.«
Hvad er helligånden?
Helligånden er ikke et Gudeligt væsen han er en Gudelig Ånd. Derfor kan han være alle steder på en gang. Det er helligånden der underviser os og oplærer os. Det er ham du kan fyldes af og kommer derpå helt tæt på Gud. Alle mennesker har en del af denne Ånd i sig og nogle kalder det sjælen. Den ses nogle gange som en aura eller et hvidt lys omkring mennesket. Uanset om vi tror på Gud eller ej er grunden til at vi ånder Helligånden og lever at vi indeholder denne lille del af Gud alle sammen. Alt levende indeholder en lille del af Gud.
Man kan helbrede hinanden med Jesu Helligånd
Vi tror i White Angel Church på Guds helbredende kraft som Jesus er formidleren af. Vi vil lære at bede for hinanden til helbredelse ved hjælp af Helligåndens kraft - den Ånd Jesus efterlod på jorden da han tog til himlen. Ved hjælp af Jesus Kristus, Helligånden og Lotte Kjøllers Hvide Engel vil vi forsøge at helbrede dig. Der vil være afsat tid til det både i kirkelige handlinger og kurser som Kristent selvforsvar. Det er ok at bestille tid.
Da Jesus gik på jorden helbredte han de syge og uddrev dæmoner. Og det er ikke noget der står i biblen for at gøre teksten interessant. Sådan er det. Og sådan er det stadig.
Hjælpeleddet til Jesu helbredende evner er nu os mennesker selv. Jesus lever ikke mere på jorden han er ånd. Vi kristne er nu kanal for Jesu helbredende kræfter ligesom apostlene. Helbredelsen sker gennem helligånden, den ånd der bor i os kristne og virker til gavn for andre gennem os. Måden man som kristen gør det på er ved at bede for den syge. Du beder altid i Jesu navn. Du påkalder både helligånden og Jesu helbredende kræfter. Venter til de kommer. Man lægger normalt sin hånd på den syge eller på det syge sted. Så beder man.
Men alle bønner der er velmente er helbredende. Så bønner der skader et andet menneske skal slet ikke bedes. Jeg havde for eksempel engang en kvindelig fjende der virkelig gjorde livet surt for mig. Men vi mødtes et bestemt sted hvor vi boede meget på en tid af året. Det jeg gjorde var at ønske til Gud at hun fik sig en sød kæreste og ville forlade stedet af denne grund. Og det skete faktisk. Hun forsvandt fra mit liv og kom tilbage efter 2 år uden den kæreste. Og denne kvinde havde udviklet sig og var blevet mere moden og jeg vel også så der har ikke været de problemer siden. Sådan løser Gud problemerne ved hjælp af vores bøn. Hun fik gavn og kærlighed - jeg fik fred. Og så gik det alligevel. Så det er vigtigt at du selv for din værste fjende ikke beder om onde ting men om gode. Sagen er at det du beder for andre det får du også selv. Så beder du om at andre bliver syge eller forbandet så bliver du selv syg og forbandet. Så det må man ikke gøre. For sin egen skyld. Men også for verdens skyld. Den slags bønner bliver ikke hørt af Gud men de mørke kræfter i verden.
De der har set himlen siger at der i himlen findes et "reservedelslager" med ting og sager til at helbrede os mennesker på jorden med. En hofte, en skulder osv. Det er Jesus der administrerer alle de reservedele der kommer ud af depotet så hvis det skulle være nødvendigt må man bede til ham.
I det hele taget er det Jesus som da han gik på jorden og nu som åndelig skikkelse er vi menneskers helbredende kraft. Ved at bede for andre i Jesu navn så bliver vi selv en kanal for Jesu helbredende kræfter. Men det vil også sige at hvis Jesus synes tingene skal gøres på en anden måde eller han slet ikke vil arbejde sammen med dette menneske eller med denne opgave ja så har den der vil helbrede ingen kræfter til det. Det hele afhænger af Jesu samarbejdsvillighed. Det er hans vilje der skal ske og ikke nogen andens. Og Jesus kender timen, dagen og det syge menneske så det er ham der bestemmer.
Create Your Own Website With Webador