Engle i nyåndeligheden og i kirken.     Citat Af Ole Skjerbæk Madsen

Citat: Ole Skerbæk Madsen

"En aften var jeg gået ind i kirken for at bede; kirken var aflåst og mørk. Jeg tændte lyset oppe ved alteret og begyndte at bede. Da hørte jeg højt oppe fra under hvælvingerne en lys stemme synge i et for mig uforståeligt sprog nærmest bestående af vokaler. eg oplevede, at jeg var i Guds nærhed gennem, hvad jeg måtte opfatte som en engels sang. I den samme uge havde en ag menighedens medlemmer, som øvede sig på klaveret i kirken en tilsvarende oplevelse, hvor hun også havde været alene i kirken.

Der findes mange sådanne små og store beretninger om oplevelser med engle. Noget af engleinteressen kan synes overfladisk – glansbilleder af engle – og julepynt, hvor selv bamser får englevinger. Bag det mere overfladiske findes en folkelig forståelse af engle, ikke mindst forestillingen om skytsengelen, specielt i relation til børnene.

Hvad er engle?

Ordet engel kommer fra græsk angelos, der ligesom det hebræiske ord for engel mal’ak betyder ”sendebud”, ”udsending”. Ordet kan bruges verdsligt om kongers sendebud[1] og om mennesker som Guds sendebud: Haggaj 1,13f. Men ordet bruges også om de åndsvæsener, som vi kalder engle. Engle er sendebud, og engle er åndsvæsener med en særlig opgave fra Gud; det er forholdet til Gud der gør en engel til en engel, og hvis forholdet til Gud brydes, er englen ikke længere engel, men dæmon.

Englene er skabt af Gud, de er den hele himlens hær, som skabelsesberetningen nævner som fuldendt sammen med himmel og jord (1. Mos. 2,1); engleskabelsen er altså forudsat i skabelsesberetningen, selvom den ikke er knyttet til én bestemt skabelsesdag. Det har nogle konsekvenser for forståelsen af engle:

• De er skabt og som sådan er de i deres eksistens forskellige fra Gud og dog afhængige af Gud.
• Gud har defineret deres livs opgave, som ikke mindst består i at prise Guds navn: 148, særlig versene 1 og 2 og 5.
• På grund af deres nærhed til Gud, deres liv i Guds herligheds stråleglans, kaldes englene af og til for gudssønnerne og morgenstjernerne. De er lysvæsener, og de var vidne til jordens skabelse, formentlig skabt samtidigt med lyset: Job 38,6-7.
• Da Logos, Skaberordet eller Guds Søn, som kaldte dem til live, og i hvem de blev skabt, er Guds væsens udtrykte billede og lighed, Guds herligheds uskabte afglans, peger de som lysvæsener hen på Logos som verdens Lys: Kol 1,14-17. Dette afspejles f.eks. i ærkeenglenes navne: Mikael betyder ”Hvem er som Gud?”, Gabriel ”Guds kæmpe”, Rafael ”Guds læge” og Uriel ”Guds lys”.
• Englene er ikke bare lysvæsener, de er også tjenende ånder, som sendes ud for at hjælpe dem, som skal befries fra mørkets magt ( 1,14), hertil hører også opgaven som skytsengle.

Normalt er englene som åndsvæsener usynlige for os og meget forskellige fra os, f.eks beskrives de som kønsløse.[2] Ikke desto mindre kan de påtage sig skikkelse i den sjælelige verden, f.eks. i menneskers drømme som da englen kom til Josef, da han kom i tvivl om Marias graviditet,[3] vise sig som lysende væsener som for hyrderne julenat, ja de kan iklæde sig fysisk skikkelse som Rafael, der ledsagede Tobit.[4]

Englene hører hjemme i den åndelige verden, men kan blive engle i ordets egentlige forstand, nemlig sendebud fra Gud til mennesker. I denne funktion kommer de fra Gud og formidler Guds nærvær; de er skabninger som i hele deres væsen og funktion peger ud over sig selv og åbenbarer Gud, de er på én gang tærskelvogtere i Guds herlighed og forkyndere af Guds nærvær. De værner Guds værens dyb mod skabningens indtrængen i et mysterium, som ville overstige skabningens erkendelse og sprænge dens livsfylde; de er keruberne ved indgangen til Paradis, de tilbeder foran Guds trone (f.eks. Es. 6),og de bringer Gud nær, manifesterer Guds herlighed, så at det bliver til forvandling, nyt liv, frelse, genoprettelse af Paradisets gudsforhold. Det er dette sidste vi bl.a. oplever julenat, hvor englene kommer i den himmelske herligheds lys til hyrderne på marken og forkynder en fred på jorden for mennesker af god vilje. Englenes tilbedelse viser, at stalden i denne nat er Guds nærværs sted, for hvor englene tilbeder, dér er Gud i sin herlighed. Lukas 2.

Englene også skytsengle, Guds værn omkring os, individuelt som i Hagars tilfælde (1. Mos. 16), men også kollektivt som f.eks. som Guds folks engel (2. Mos. 14,19; 2. Mos. 13,21 viser at englen er Herrens herlighed eller nærvær hos sit folk). Skytsengle er forbindelsesledet mellem os og Gud. De bringer os i erindring hos Gud. Jesus taler således om de små, vi ikke må bringe til fald, at ”deres engle i himlen ser altid min himmelske Fars ansigt” (Matt. 18,10). I Johannes’ Åbenbarings indledning tales der på en tilsvarende måde om at menighederne har hver deres engel (Åb. 2 & 3).

Englene er Guds sendebud, ikke alene i Jesu liv (bebudelse, fødsel, betjening i ørkenen, styrkelse i Gethsemane), men også i den tidlige kirkes liv (kvinderne ved graven, apostlene ved himmelfarten, Peter, Filip, Kornelius, Paulus, Johannes[5]).

Dæmoner

Djævelen og dæmonerne er som et modbillede af Guds åbenbaring af sig selv i skabelsen. Vi får ved at betragte dem en fornemmelse af, hvordan skabningen kan misbruge den skabende kraft, som skulle genspejle Skaberen i dennes skabende virke. Men gennem den forvrængede eller tilslørede spejling, kan vi dog måske ane Skaberens intention. Satan var skabt af Gud som en ærkeengel; han blev kaldt ”den strålende morgenstjerne”.[6] Han var én af gudssønnerne (Job 1,6), men der skete noget i Satans sind, så at hans plads er ikke længere i herligheden, for han gennemvandrer jorden og det ikke for det gode; i 1. Pet. 5,8 skriver Peter: ”Jeres modstander (= Satan), djævelen (= bagvasker, bagtaler), går omkring som en brølende løve og leder efter nogen at sluge.”.[7]

Satans fald (Luk. 10,18) skyldtes hovmod, et hovmod, som han søger at drage mennesker med ind i, ligesom han gjorde det med en stor gruppe åndsvæsener. Som tidligere nævnt ophører åndsvæsener med at være engle og bliver dæmoner, når de i stolthed bryder med Gud. Folkenes guder betragtes i dele af det gamle testamente som sådanne oprørske åndsvæsener.[8] Herefter er Satan dæmonernes leder, og som sådan frister han ved dæmonernes hjælp til fortvivlelse, frafald og mistillid til Gud.[9]

Engle i den nye åndelighed

Den oplevelse og forståelse af engle, som møder os i de nye åndelige miljøer ligner ofte biblens og den kirkelige traditions forståelse, men knytter også til ved en folkelige engleforståelse. For atter andre hentes inspiration i andre religioners englelære. Fra teosofien antroposofien føjes yderlige nogle nye forståelser til, og endelig kan guddomme fra førkristen tid opfattes som engle eller låne navne til engle.

Tarotkortene popularitet i det nyåndelige miljø har ikke alene ført til skabelsen af mange forskellige sæt, men også til helt nye typer kort. Blandt dem er de såkaldte englekort. Som et eksempel henviser jeg i det følgende til Ambika Wauters: Englenes Orakel.[10] Engle er på den ene side ”vores forbindelse til den guddommelige kilde – al skabelses absolutte oprindelse”, men samtidig ”et aspekt af vores forhold til Kilden”. Dermed kan brugen af englekortene være et redskab til at ”genopvække bevidstheden om broen mellem vores almindelige liv og den guddommelige verden”, ligesom de giver ”en dyb og vedvarende fornemmelse af Selvet… og viser os, hvordan det guddommelige arbejder gennem os for at hjælpe med at bringe orden og klarhed ind i vores liv”.

Englenes Orakel øser af indsigter fra den bibelske engleforståelse, men psykologiserer også englene – så at englene ikke bare er sendebud fra Gud, som åbenbarer Gud, men også billeder på og hjælp til selvudvikling. Englene hjælper os til at elske os selv og til at blive ansvarlige og kærlige mennesker. Bogen nævner Ærkeengle, skytsengle og fyrster (regionale engle), magter, kræfter og herredømmer, serafer, keruber og troner – alle engletyper, vi kender fra biblen, men nu netop brugt i denne blanding af åbenbaring og hjælp fra Kilden og selvudvikling, altså en psykologisering af engleverdenerne.

Et eksempel fra Englenes Mirakel, ærkeenglen Mikael:

Mikael er en ærkeengel i ”Formens himmel”, som har med vores dagligdags liv at gøre. Hans himmelske funktion beskrives i overensstemmelse med den kirkelige tradition som ”øverstbefalende for de himmelske hærskarer”. Hans gaver til jorden beskrives således: ”Han kan hjælpe os med at stå fast, når vi møder modgang; løsne vor personlige negativitet; finde styrke, når vi føler os alene eller udenfor.” Her overføres Mikaels rolle som Guds folks beskytter på det enkelte menneske. Derfor får affirmationen knyttet til kortet da også denne ordlyd: ”Jeg står for retfærdighed og sandhed. Jeg lever ud fra min integritet.”[11]

Astarte Education, Elisabeth Samnøy og Prinsesse Märtha Louise står i den samme tradition, men uden den tydelige henvisning til den kirkelige tradtion. Spændingen er mellem englene som hjælpere og den psykologiserede spiritualitet i form af selvudvikling. Det fremgår af undertitlen på hjemmesiden: ”Skap mirakler i ditt liv med englene og din egen kraft.” Det fremgår også af den korte temabeskrivelse for det andet weekendkursus om engle: ”På dette kurset søker vi kontakt med englene og lærer hvordan vi kan søke å skape himmelske mirakler i egen tilværelse.”[12]

Astarte-education beskriver engle som lysvæsener, der findes i alle religioner. Englene er kræfter, som omgiver os, og som støtter os i alle aspekter af tilværelsen. Kurserne handler om at komme i kontakt med sine personlige engle og bruge dem i dagliglivet. Englene hjælper med at opløse gammel frygt og gamle mønstre og blokeringer i sindet, så at den enkelte får mod til at handle ud fra sin egen kraft, sin egen essens og sine egne impulser.[13]

Hvor kommer Astarte så ind i billedet? Måske er der tale om en feministisk reaktion på kristendommen. I alt fald skildres Astarte som ”Den svarte madonna”, der ved en jomfrufødsel hver den 25. december føder solen til et nyt år. Hun står frugtbarhed og herskerkraft og ses som en af de ældste gudinder, der regerer over himlens lysånder.[14]

Englene spiller også en rolle i ny-teosofiske gruppers ”lysarbejde”, når de gennem tjenester medvirker til at bryde mørket i jordens aura og hæve jorden vibrationsniveau, så at den kan blive en gylden og hellig planet og en lysende civilisation opbygges på jorden.[15]

Derfor kan ærkeengle påkaldes i indledningen af en healingstjeneste for jorden. Man påkalder måske syv mandlige og syv kvindelige ærkeengle. De syv engle svarer til de syv såkaldte stråler, som er den energi, som udgår fra guddommen og konkretiseres i vor verden, gør den levende og stimulerer dens udvikling. Men også naturens og elementernes forskellige engle påkaldes ofte under betegnelsen devaer. Englene skal påkaldes, for de kan ikke virke uden ”tilladelse”.

Endnu et aspekt må med i talen om engle i de ny-åndelige miljøer, nemlig den oplevelse mange ”lysarbejdere” har af at være inkarnerede engle, devaer eller stjernemennesker (mennesker fra andre planeter og solsystemer). Et citat fra Dennis Stanfeld: ”Engle til alle tider”[16] kan være oplysende:

”En meget stor del af englehierarkiet er dybt involveret i den kommende ascension (opstigning) af menneskeheden og hele vort planetsystem til en højere dimension… Især din ledsageengel er utroligt aktiv med at få dig til at ’vågne op’ til erkendelse af, hvem du i virkeligheden er, og hvordan du bedst muligt kan udbytte dine egne ressourcer og erfaringer fra nuværende, men også fra tidligere liv.”

”Mange mennesker er af den opfattelse, at de kommer fra de himmelske regioner og den usynlige verden, og herfra direkte ind i den fysisk verden… Det kan være både stjernemennesker – mennesker fra andre ’stjernesystemer’, eller det kan være såkaldte engle- og deva-mennesker, hvilket er engle og devaer, der for nylig har startet en fysisk inkarnationscyklus.”

Disse mennesker har svært ved at tilpasse sig den tredje dimensions fysiske verden med sit tætte og tunge frekvens- og vibrationsniveau.”

Formålet med engles og devaer inkarnation som mennesker er at lære kærlighed gennem lidelse, som gør dem egnede som frontkæmperne i lysarbejdet, måske i en inkarnation som discipel af Jesus. Deres arbejde modvirkes dog ofte væsener, som er knyttet til det kosmisk onde.[17]

Hvordan kan kirkens engleforståelse og -erfaring møde nyåndelighedens?

Den fornyede interesse for engle udfordrer vore lutherske kirker til at genoverveje vores forståelse af engle. For de reformatoriske kristne var englene ikke længere efter Kristus formidlere af frelse, men dog stadig medvirkende i udøvelsen af Guds styre af verden og det enkelte menneskes liv. Englenes opgave var forherlige Gud og udføre Guds bud, straffe de gudløse og beskytte de fromme. Den bibelske engleverden er rigere.[18]

Englenes vigtigste funktion i forhold til mennesker er, at de formidler Guds åbenbaring af sig selv i vores liv. Gud som ”Jeg Er Den Jeg Er” er efter sit væsen udenfor vor fatteevne, men den uerkendelige Gud gør sig kendt i skabelsen, i skabningens opretholdelse, i frelsens historie og først og fremmest i Ordets inkarnation i Jesus Kristus. Englene er tjenere i Guds åbenbaringshistorie. De lever i stråleglansen af Guds herlighed; men da de er skabt, kan deres lys erkendes og opfattes af skabninger. Derfor kan de åbenbare Guds nærvær; samtidig sætter de grænsen for vor indtrængen i Guds væsen.

Englene er Guds stemme i verden. Derfor skal vi møde engleinteressen med åbent sind og spørge efter, hvad Gud mon vil sige til det menneske, som finder sandheder om sit liv ved at beskæftige sig med engle eller ved at opleve englekontakt. Kriteriet for, om det virkelig er engle, er englenes eget gudsforhold, om de viser hen til Guds ordninger og lader den menneskelige samvittighed møde Guds ord i Jesus og i det bibelske vidnesbyrd. Engle der usurperer Gud eller gør os selvberoende taler et andet sprog og ligner de frafaldne engle, som blev til folkenes (af)guder eller de gudsfjendtlige magter, som bl.a. Paulus bevidner i Efeserbrevet.

Men selv frafaldne engle kan ikke tilsløre deres oprindelige opgave. Derfor vil der også være spor af sandhed i deres råd og vejledning til mennesker. Astarte provokerer vores af bibelen formede tænkning, men Astarte er ligesom de kvindelige ærkeengle i ny-teosofien udtryk for en længsel efter kvindelige værdier, efter at se det feminine som noget kraftfuldt og efter at værdsætte moderskab og frugtbarhed. Hvordan kan vi relatere feminin spiritualitet og kvindeværd til Bibelens Gud? Her kunne talen om den forløste menneskehed som Kristi brud måske være en mulighed, men også nogle af de kvaliteter, som opleves hos englene.

Naturens engle minder os om, at naturen ikke bare er dødt stof, men også vil prise sin skaber og udråbe Guds ære og nærvær. Naturens engle kalder os tilbage til vor skabelsesgivne opgave at være medskabningens navngivere og naturens gartnere, og de minder os om skabningens længsel efter Guds børns frihed (Rom. 8).

Også engle-ikongrafien i det nyåndelige miljø kunne være et tilknytningspunkt. Selv har jeg arbejdet med Tarotkortene, som rummer flere englebilleder: Englen som beskytter de elskende i deres kærligheds paradis-tilstand (trumfkort nr. VI); de fire livsvæsener optræder på to trumfkort (nr. X og XXI); Djævelens modbillede til de elskende (trumfkort XV). Det stærkeste trumkort med engelsymbolik er formentlig trumf nr. XIV, Temperance. Det viser en engel med en fod på vandet og en på landjorden, i halslinningen aner man i folderne Guds navn JHVH med hebræiske bogstaver og som brystskjold har englen en firkant med en trekant indeni; den åbenbarer Guds nærvær i skaberværket. Tolkningen af kortet er knyttet til den jødiske mystik, Kabbalah, og handler er om hvordan ”Skønheden”, en af Guds åbenbarede egenskaber, som også kaldes ”Sønnen”, og som forstås som centrum i Guds åbenbaring af sig selv i skabelsen, bliver fundamentet for verden som Guds kongerige og Guds nærværs sted.[19]

Endelig er der nogle mennesker oplevelse af at være inkarnerede englevæsener. Dette berører selvfølgelig spørgsmålet om reinkarnation, men vigtigere er det, hvis vi få en samtale om, hvorfor dette menneske oplever en sådan fremmedhed i den jordiske tilværelse, og hjælpe hende eller ham til begribe indholdet af længselen efter et engleligt liv og vise hen til fællesskabet med Gud.

Kirken har også godt af at blive mindet om, at englene og vor gudstjeneste med bøn for verden og fejring af sakramenterne hører sammen. I Johannes Åbenbaring er der stærke billeder af sammenhængen mellem den himmelske og den jordiske gudstjeneste, og at englen frembærer menighedens bønner på det himmelske alter. Englenes medvirken i gudstjenesten er med til at skabe den erfaring af at være på hellig grund, som åbner os for et liv i Guds nærhed.

Om forfatteren:

Ole Skjerbæk Madsen er født 1947. Er gift med Dorte, med hvem han har tre voksne døtre. Efter 24 år som sognepræst i Den danske Folkekirke, blev han ansat som missionspræst i Areopagos. Som led i sin stilling er han daglig leder af I Mesterens Lys, som er et brobygningsarbejde mellem kirke og nyåndelighed."

[1] 1. kong. 20,2 (Ben Hadad til Akab); 1. Mos. 32,4f (Jakobs sendebud til Esau).

[2] Matt. 22,30

[3] Matt. 1,18-25

[4] Tobias 5; jfr. også Guds engel som lader sig se af Bileam, 4. Mos. 22,31.

[5] Se f.eks. Ap.Gern. 5,19.20; 8,26; 10,3-32; 27,23-24; Åb. 1,1; 1,20.

[6] Se: Es 14,12, i den senere kristne tradition kaldtes djævelen Lucifer, som betyder Lysbærer.

[7] Job 1,6 og 7

[8] Se hertil Gerald R. McDermott: God’s Revals. Why Has God Allowed Different Religions?. IVP Academics, Illinois 2007. Side 42-55.

[9] Se bl.a.: Es. 14,13-15, 1. Mos. 3,5; Matt. 12,22-29 par; Zak. 3.

[10] Ambika Waters: Englenes Orakel. Borgens Forlag. København 2003. Original titel: The Angel Oracle, London 1995.

[11] Ibid. S 22-23; beskrivelsen af Mikael er dog ind af de mest kirkelige i bogen.

[12] www.astarte-education.com samt www.astarte-education.com/kurs.html

[13] www.astarte-education.com/hvem.html og www.astarte-education.com/qa.html

[14] www.astarte-education.com/astarte.html

[15] Om lysarbejde og formidling af lys, www.dengyldnecirkel.dk/aktiviteter/omlystj.htm

[16] Citeres her efter Liv & Sjæl 15. august 1998.

[17] Se bl.a. Asger Lorentsen: Stjernemenensker og englemennesker. Borgens Forlag. København 1997.

[18] Se Religion in Geschichte und Gegenwart. Digitale Bibliotek Band 12. Side 7938f.

[19] Ole Skjerbæk Madsen. Visdomsbilelder. Meditationer over tarottens trumfkort. I Mesterens Lys, København 2007. Side 147 -155

share