Herren velsigne dig og bevare dig, Herren lade sit ansigt lyse over dig og være dig nådig, Herren løfte sit ansigt mod dig og give dig fred.

Fjerde Mosebog 6,24-26

Profeti:

Lotte min nåde er over dig fordi du har trodset verden og fulgt mit ord. Fordi du er en ægte og værdsat kvinde skal du modtage al den velsignelse fra mig du kan få. Lotte jeg bøjer mig ikke under dig for jeg er over dig og vil altid være det. Men det du har gjort og handlet viser din smukke stærke tro på jeg din fader i himmelen og det værdsætter jeg og velsigner dig og dit virke. Amen.

Jeg elsker jer mine børn. Jeg er så glad at i støtter min egen datter og kunstner Lotte Kjøller. Jeg har planer med hende. I skal se mig gøre den der ingenting er stor gennem hende. Se hvor smuk hun er og hvor sødt hun smiler. Hende skal både jeg og I passe på. Hende findes der kun en af.

Gud fader

Sådan som vores egen far var en fader for os som barn og imens han levede sådan er Gud en fader for os når vi er voksne eller har tro på ham. Når den jordiske far dør må man som menneske finde "faderen" indeni sig selv. Denne indre far er Gud. Men hvordan du ser Gud afhænger meget af hvordan du så din far da han levede og hvilket forhold du havde til ham. For de mennesker der havde en kærlighedsfuld omsorgsfuld far der forstod at elske sit barn er det meget lettere for mennesket at lægge sig i nye faderhænder hos Gud fader. At lægge sig selv i Guds hænder er meget stort og noget man gør efter moden overvejelse. -nogle gange sker det efter en meget hård oplevelse som får dette menneske til at tage stilling til om det vil tilhøre det gode eller det onde i denne verden. I nogle situationer behøver selv den hårde mand hjælp. Eller den hårde kvinde. For der skal noget til før vi mennesker overgiver os og vælger det gode og Gud. Vi vil selv. Men vi kan ikke selv... Selv skulle jeg høre Guds stemme i mit indre tale til mig 3 gange før jeg overgav mig.

Da jeg var barn var jeg et kristent barn. Og gud lagde små gaver frem til mig på min vej. En lille fjer. Et fint blad. Og jeg gemte disse gaver i en fin æske som den mest dyrebare skat. Jeg følte mig aldrig alene for Gud og min far var hos mig. Men der skete det da jeg var 16,5 år at min far faldt ned fra et tag og blev handicappet. Min far var mit faste holdepunkt. Jeg elskede ham og han elskede mig. Jeg forgudede ham. Det var ham der lærte mig at gå i kirke og vi fulgtes hver søndag i kirken. Så da han kom til skade syntes jeg at Gud straffede min far ved at han blev syg. Jeg var så ung og så ting sort og hvidt og kunne ikke på det tidspunkt forstå de grå nuancer der findes og at det måske var det en ordentlig omgang for hele familien men det var muligvis det bedste for far. Så jeg var vred på Gud. Han straffede min far syntes jeg. Jeg ville derfor ikke kendes ved ham mere. Jeg meldte mig ud af folkekirken og kaldte mig selv ateist. Jeg tror mine søskende havde det på samme måde. Vi blev vrede på Gud.

Hvor meget ateist jeg var er et godt spørgsmål. For inderst inde i mig havde jeg tro på Gud. Jeg bedte alligevel til ham når jeg stod i problemer. Og Gud var der hver gang jeg var ked af det. I mit indre lød 2 salmer jeg havde sunget i søndagsskolen som barn. Disse salmer lød i mit indre og jeg hadede det og prøvede at ryste det af mig. Nu langt senere forstår jeg at selv om jeg havde forladt Gud havde Gud ikke opgivet mig. Han kom med trøst når jeg havde brug for det. Han opgav mig ikke. Så selvom jeg forlod ham så elskede han mig så meget at han forlod aldrig mig.

Jeg blev kristen igen efter 10 år "ude i verden" som det hedder. Disse 10 år var meget hårde år. Det er hårdt at leve i verden. Jeg blev selv personlig kristen da jeg var lidt over 30 år ovenpå en gevaldig trediveårskrise. Og da jeg blev det var det mit eneste valg. For valget var at tilhøre Gud eller Fanden og så var jeg ikke i tvivl om hvem jeg ville tilhøre. For SÅ ond fanden er så skulle det i alt fald ikke være ham.

Problemet med at være kristen er at vi er stærke i Jesus Kristus og Guds kræfter. Derfor ses vi som en farlig modstander af onde mennesker som satanister. Vi er lavet af det helt modsatte end han. Vi er skabt Gud. De tilhører og arbejder for fanden. Sådan en mand har Gud ladet dø - muligvis for min egen skyld. "Den onde håndværker" havde faktisk lagt mange forbandelser over mig viser det sig bla. hed den ene at jeg skulle undertrykkes. Og ja jeg har haft 50 lidderlige mænd efter mig der alle ville undertrykke mig det sidste halve år. Også ham selv uden at vide det. Og han skulle endda havde tilfredsstillet sine egen lede sadistiske seksuelle tilbøjeligheder ved at pine mig. Jeg er nu blevet renset for disse forbandelser og "den onde håndværker" er død og kan ikke gøre det mere. Så for mig er pinen slut.

Men håndværkere der ikke er kristne forstår ikke Gud og beskylder mig fordi jeg blev tvunget til at bede for denne mand som gud ikke ville hjælpe for at have begået et mord. I mit hus vil viceværterne ikke hjælpe mig mere siger de. Andre håndværkere har sagt ligesådan. Men det kan jo ikke undre nogen at en dødsyg mand af kræft dør hvis Gud ikke ønsker at hjælpe og han selv ikke vil omvende sig hos Gud. Så får man ingen hjælp og dør. Og det kunne hverken manden eller jeg gøre noget ved. Mandens egne handlinger har taget livet af ham. Og med den behandling jeg har fået så er jeg faktisk glad for at Gud har beskyttet mig fra den værste psykopat jeg nogensinde har mødt i levende live. Og at Gud har være der og beskyttet mig her er helt forståeligt. Enhver Far ville beskytte sit barn og datter i denne situation. Ære være til Gud! Så stor er vores Far at han elsker os så meget at han beskytter os fra det onde.

UP:

Øverst som titelbillede og tv  der under er Lotte Kjoellers maleri "Stjernehimlen". Nedenunder og ved siden af findes et billede th af den rigtige Stjernehimmel.

For Lotte Kjøller er stjernehimlen et symbol på Gud og blå for Kongehuset. Den kristne Gud og Kongehuset der hjælper hende. Derfor findes billederne her som en begyndelse.

Hvis et menneske ønsker at omvende sig dvs. blive tilgivet af Gud for noget det har gjort forkert så skal dette menneske gøre 3 ting:

- erkende at der i verden findes en kristen Gud der er større end han/hun selv
Bede en bøn til Gud hvor vedkommende:
- beder om tilgivelse for det hun/han har gjort
- love aldrig at gøre det mere

Og så er det bare at vente på svar fra Gud. Det kan enten vise sig ved en "ekstra" tanke inde i ens hoved eller ved at man evt. bliver rask igen. Så ved man at man er tilgivet. Men så skal man aldrig gøre det igen - så har man omvendt sig.

Er man ikke sikker på om man er frelst kan man bede denne frelsesbøn:

– Herre, du skabte mig til at have fællesskab med dig.
Men på grund af mine fejltrin og synder har jeg brudt dette fællesskab.
Du er en retfærdig dommer, og derfor fortjener jeg (ifølge Bibelen) at gå fortabt for det onde, jeg har sagt, tænkt og gjort.
Men jeg tror, at du også er en utrolig kærlig Gud.
Derfor sendte du din Søn Jesus til jorden, for at han i sin renhed kunne bære straffen for mine synder; mine mange fejltrin i livet.

Amen

At vokse op i Guds favn

Når et menneske er blevet kristen også selvom det er et voksent menneske taler man om at man er en kristen baby. Så vokser man og lærer. Vokser mere og lærer mere.

Efterhånden kan Gud slippe dig ud af sin favn. Han lader dig løbe frit indtil det er nødvendigt at kalde dig tilbage. Og væk løber barnet for så pludselig at have behov for at vende tilbage i sin fars skød. Frem og tilbage. Indtil det til sidst kan rumme at gå selv i længere perioder. Længere og længere bort.

Til sidst er barnet blevet 7 år og skal i skole. Så bliver det teenager og skal lære at gå til eksamen. Sådan bliver det mere og mere modent. Barnet er ung og nu bliver det voksent.

Når det kristne barn først er blevet voksent så er der virkelig mange kræfter i sådant et menneske. Og den der var lille er blevet rejst op. Den der ingenting var er blevet stor. Den der var umoden er blevet moden. Den der ingen kræfter havde har store kræfter. Den der blev overset er nu værdisat.

Og derfor er den der ingenting er stor i Guds øjne. Han kan se hvad vi rummer. Han ved hvad talenter der findes. Han ved hvad du nu er og hvad du kan blive til. Så han værdsætter selv den mindste.

Er Gud en mand eller en kvinde?

Man taler nogle gange om hvorvidt Gud er en mand eller en kvinde. Om man ser ham som en mand eller en kvinde tror jeg i stor udstrækning er op til det menneske der tror. Det har også at gøre med den mor og far vi har haft. Vi har selv stor indflydelse på hvordan vi tror. For mig selv fungerer det på den måde at Jeg synes at Jesus er min Guds "kvindeside" dvs. manden med de bløde værdier, milde magt og helbredende evner og Gud Fader er for mig en faderskikkelse der er meget myndig, bestemmende og almægtig - helt anderledes end Jesus store nåde og omsorg. Men Jesus har "krammet" på sin far og kan bløde ham op. Værre er det heller ikke. For Gud fader har kærlighed til os mennesker og vil os det godt.

Men et menneske må tro på helt sin egen måde. Bare det vil tro er Gud glad tror jeg. En mand jeg kender synes at Gud er en kvinde. En helbredende og omsorgsfuld kvinde. Der er andre før ham der har ment at Gud er en kvinde. Man har talt om at lave en bibel med hun om Gud. Der har i tidens løb været kirker der både har haft en kristen kvindeskikkelse og mandeskikkelse i deres tro. Altså en Gud til hver sin side af Gud. Når katolikkerne bruger Jomfru Maria som de gør handler det faktisk på mange måder om at de anderkender Guds kvindeside i Maria. Den hellige vise kvinde. De bruger hende ligesom andre kristne bruger Jesus som bindeleddet til Gud Fader så er Maria bindeleddet til Jesus.

Trosretninger før Jødedommen havde mange gange både en hun og en han Gud. Katarene havde en hun og en Han. Tempelridderne troede på Gud men havde også Sofia der var en kvindeside/skikkelse af Gud. Så det har været diskuteret mange gange men alting både vi og Gud indeholder jo også noget maskulint og feminint. Vi er skabt i hans billede. Noget blødt og hårdt. Stærkt og svagt. Også Gud. Også Jesus. Og vi mennesker må gerne vælge at tro enten på den ene side eller den anden side i og af Gud.

Og alle indeholder vi noget maskulint og noget feminint - Også Gud. Det er op til det enkelte menneske hvor det vil lægge vægten i sin vægtskål. Vi må gerne se Gud i et andet menneske og holde af det for det. Vi må gerne selv vælge om vi tror at Gud er en mand eller en kvinde. Om han bor i himmelen eller er allestedsnærværende her på jorden osv.

Vi ser alle på hinanden og ser Gud i den anden. Selv vælger jeg altid en mand hvori jeg kan finde Jesu Kristi magt og elsker ham for det. Sådan ser vi Gud i hinanden. Det er der ikke noget galt i. Og det giver Gud os lov til. Hvordan vi gør det har meget med at gøre om vi er en mand, kvinde, hvor og hvordan vi er født og vokset op, og hvilken seksualitet vi har. Og det er helt normalt.

Vi er alle Guds børn

Jeg er startet med at male et billede af en kvinde, som jeg er nabo til, imens hun mader sin lille dreng - mor og barn billede. Og den fine omsorg der ligger i det motiv er så utroligt smukt. Jeg håber at jeg kan få omsorgen med i maleriet. Manden er her den lille søn. Kvinden er her den stærke der giver omsorg. Hun tager sig af sin søn og gør ham stærk. Jesus var også selv engang den lille søn. Den som Maria måtte tage sig af. Og i Marias gode hænder voksede den Jesus vi alle kender sig stærk. Nu er Jesus en Gud -vores Gud. Han er ikke afhængig af sin moder mere.

Moderomsorg er noget helt grundlæggende og unikt der ligger i alle os mennesker - omsorg for de små der skal passes på. Omsorg for sit afkom. Det er en urevne i kvinden og manden men også de større børn. Uden denne evne ville vores afkom slet ikke vokse op, blive stærke, og blive sunde voksne mennesker. Uden den evne til omsorg ville vores kæmpe menneskehær på kloden dø.

Og når man ser den lille søns hånd og mærker den i sin. Så lille og fin og velskabt den er. Den kan gribe, være nysgerrig og lege. Hvilket mirakel er så ikke sket. Et lille barn er kommet til. Et æg og en sædcelle har smeltet sammen til et - et barn er kommet. Og en lille søn er kommet ud efter 9 måneder i moderens mave - kvindens vugge. Hvor stort er det ikke? Et mirakel er sket. Et mirakel af hud, knogler, celler, intelligens, hjerne og meget mere. Et barn er kommet til jorden. En lille velskabt dreng.

Og som det lille barn er vi mennesker overfor Gud. Vi er skabt af Gud sådan som den lille dreng er skabt af sin far og mor. Det er derfor der står i bibelen at kommer vi ikke til Gud som var vi børn, kommer vi slet ikke ind i himlen. Og han mener her at vi skal komme ærlige, åbne og med respekt for vores store far. Vi må anerkende hans fader/moderomsorg og kærlighed som vi er afhængige af ligesom det lille barn. Vi er alle Guds børn. Og som det lille barn sidder i sin moders skød og bliver madet er vi voksne mennesker børn i Guds rige. Vi sidder i vores Gud Faders skød og får den omsorg der skal til for at blive voksne modne kristne.

Gud har os i sig og vi har Gud i os

Jeg skulle have været i Dansk Forfatterforening for at skrive i dag. Det kom jeg ikke. Jeg har haft travlt med kunsten på flere planer. Jeg har forbedret og udbygget min hjemmeside og kontaktet udstillingssteder. Det hører jo med når man er kunstner. Men jeg har faktisk lovet Gud at skrive noget helt bestemt så det vil jeg alligevel gøre - hjemmefra. Gud har bedt mig om at fortælle hvordan jeg ser ham selv - Gud. Nu vil jeg fortælle:

Vi mennesker er skabt i Guds billede som biblen siger. Vi ser ud som han. Selv mener jeg at han er en gammel rar mand med et stort skæg. Men jeg har aldrig set ham. Kun hørt hans stemme og det var en rar gammel mands stemme.
Det der gør os forskellig fra Gud er at vi mennesker er bittesmå væsner i sammenligning med Gud. Guds krop er kæmpemæssig stor. Den er så stor at alt det vi kender findes indeni ham. Vi, dyrene, jorden, universet, planeterne - alting hvad Gud har skabt er inden i ham som om vi var hans organer. Hans krop indeholder hele universet og alle stjerner og planeter findes inde i ham. Han ender først der hvor vi siger at universet ender og det ved vi ikke engang endnu for vi ikke kender mere og udenfor dette er himmelen han bor i. For Guds bolig er i himmelen. Alle vi skabninger er indeni Gud. Vi lever, ånder og færdes derinde i hans mægtige krop. Vi er celler i Guds legeme. Små celler der ligesom de der er i vores egen krop arbejder for en fælles sag - Guds vilje. Men indeni ham findes også celler der ikke vil arbejde med ham eller tro han eksisterer.

Guds krop ligner vores egen krop den er bare mægtig stor. Vi har også hver en krop en lille krop. Inde i os findes der også celler. Der findes et helt særligt system derinde skabt af Gud. Fx findes der i vores hånd utroligt mange nerveceller. Nerveceller er aflange celler der nærmest ligner en bønnespire. De bider hinanden i halen og på den måde danner de lange nervekæder "perlekæder" i vores krop. De er meget vigtige. Fx hvis vores hånd rammer noget hårdt og slår sig. Så siger nervecellen der mærker det "Pas på jeg rammer noget hårdt det gør ondt". Den næste nervecelle i kæden siger videre Pas på der er noget hårdt det gør ondt! Og sådan bliver cellerne ved i deres lange "perlekæde" af nerveceller indtil alle nerver i nervebanen har bragt budskabet videre fra den ene til den anden ud af hånden op gennem armen videre til hals og hoved og til sidst ind i hjernen hvor den sidste celle siger Av der er noget hårdt ved min hånd. Det gør ondt. Så reagerer hjernen ved at sende budskabet tilbage. Flyt hånden siger hjernen det gør ondt. Budskabet går på samme måde ned gennem kroppen ned gennem armen og ud i hånden og den sidste nervecelle i rækken sætter en reaktion i gang. Vi flytter hånden så det ikke gør ondt mere.
Alle disse små celler i vores krop er levende små væsner ligesom vi selv er det indeni Gud. Vi tænker ikke over det før vi måske har brækket hånden og nervekæden knækker og vi ikke kan røre vores finger - hvor vigtigt det er at vi fungerer. Nervecellekæderne er måske knækket over. Men så er vores krop så fantastisk skabt at hvis nervecellekæderne opdager at den slags er galt så kan de finde på at lave sidegrene ud i det skadede område og det får os så til at kunne føle, mærke og bevæge en finger eller en hånd igen gennem nye nervekæder. Dette fantastiske skaberværk findes inde i hver af os. Der er celler som muskler, knogler, sved, hår, hud og indeni os og på os. De er celler der lever. Vi er fyldt af alle disse skabninger som alle arbejder for det fælles formål - at holde dig i live. Så vi er faktisk selv "Gud" over alle de skabninger som fx. celler der findes inde i vores egen krop.

Men over os alle er Gud Skaberen der har skabt det hele og kæmpestor som han er er vi selv celler i hans krop. Vi er små han er stor og vores herredømme er langt mindre end hans. Men med alle disse celler i vores krop som skal arbejde sammen betyder det også at ting kan gå galt. Celler kan begynde at formere sig helt forkert (modarbejde Gud) og mennesket får kræft og dør af det. Inde i Gud findes vi selv og der findes også i hans krop celler der nægter at arbejde for ham. Og hvis Gud bliver "syg" så bliver hele vores verden syg for vi findes indeni ham. Dør han dør vi. Vi eksisterer ved hjælp af ham og for ham.
Derfor er det vigtigt at respektere at vi celler har bedst af at være ham nær og ikke ødelægge vores eget livsfundament. Vi må passe på hinanden, arbejde sammen for det er vigtigt at vores krop trives for det er vores eget "kongedømme" og trives kroppen så trives vi. Trives Gud i os undenfor, og omkring os og i al ting så har alle vi mennesker det bedre her på vores jord. Hvis vi gør hver vores med de evner og formål vi har for at Guds fantastiske skaberværk opretholdes, trives og arbejder posetivt for os hjælper vi os selv. Vi har Guds natur indeni os sådan som Gud har os i sig.

Eng:
I should have been in the Danish society of authors to write today. I did not. I have been busy with art on multiple plans. I have improved and expanded my website and contacted exhibition venues. It is, of course, some you must do as an artist. But I actually have promised God to write something very specific so I will still do -from home. God has asked me to tell how I see him -God. Now I will tell:

We humans are created in the image of God as the Bible says. We looks like he does. Although I believe that he is an old man with a large beard myselves. But I have never seen him. Only heard his voice and it was a nice old man's voice. What makes us different from God is that we humans are tiny small creatures in comparison with God. God's body is huge and great. It is so great that all that we knows exists inside him. We, the animals, the Earth, the universe, the planets -everything what God has created is inside of him as if we were his organs. His body contains the whole universe and all the stars and planets exist inside him. He ends up first where we say that the universe ends and we don't even know yet because we don't know more and beyond this is Heaven he lives in. For God's dwelling is in heaven. All we creatures are inside God. We live, breathe and move in there in his mighty body. We are cells in the body. Small cells like those in our own body working for a common cause -the will of God. But inside him are also cells that do not want to work with him or believe he exists.

God's body resemble our own body his are just mighty big. We also each have a body a little body. Inside us, there are also cells. There is a very special system inthere created by God. For example, there is in our hand very many nerve cells. Nerve cells are elongated cells that almost looks like a bean sprout. They bite each other in the tail and on the way they form long nerve chains "pearl necklaces" in our body. They are very important. fx. If our hand hit something hard and settle. So says the nerve cell that marks it "Beware I hit anything hard it hurts". The next nerve cell in the chain goes on to beware of anything hard it hurts! And how to become cells, in their long "Pearl necklace" of nerve cells until all of the nerves in the nervous track has brought the message passed from one to the other out of the hand up through the arm on to the neck and head and eventually into the brain where the last cell says Av there is some hard in my hand. It hurts. So the brain responds by sending the message back. Move the hand says the brain it hurts. The message goes on the same way down through your body down through arm and out into your hand and the last nerve cell in the row put a response in time. We move your hand so it does not hurt anymore. All these small cells in our body are alive small creatures like ourselves is it inside God. We don't think about it before we might have broken our hand and nerve chain breakage and we cannot touch our finger -how important it is that we are funktion. Nerv chains may kink over. But so is our body so amazing created that if neurone chains discovers that this sort of thing is happening so they can find to make page branches out in the injured area and it gets us so to be able to feel, make and move a finger or a hand again through new nerve chains. This amazing creation exist inside each of us. There are cells such in muscles, bones, sweat, hair, skin and inside us and in us.They are cells that are alive. We are filled of all these creatures as all work for the common purpose -to keep you alive. So we are in fact ourselves "God" of all the creatures such as cells that exist inside our own body.

But of all of us is God the Creator who has created it all and we are cells in his body. We are small he is great and our Dominion is far smaller than his. But with all these cells in our body that must work together, it also means that things can go wrong. Cells can begin to multiply all wrong (work against God) and man are getting cancer and dying from it. Inside the God we even exist and that are also found in his body cells that refuse to work for him. And if God will be "sick" then our whole world is sick because we are inside him. He dies, we will die. We exist through him and for him.

That is why it is important to respect that we are best us cells to be him near and not destroy our own life Foundation. We must take care of each other, work together and it is important that our body thrives because it is our own "Kingdom" and thriving body so we thrive. Thrive God in us and around us, and insite all things so all we humans get better here on erth. If we do every our with the capabilities and purpose we have to God's amazing creation maintained, thriving and works posetivily for us, we help ourselves. We have God's nature inside us as God has us in him.