Triptycon: Jesus på bjerget af Lotte Kjoeller. 3 stk. 100x150cm. acryl på lærred.

Gud Fader, Jesus og helligånden er én Gud

Gud har ligesom alle vi mennesker både maskuline og kvindelige sider og åndelige sider. Gud Fader selv er faderskikkelsen. Han er den gode men myndige og bestemmende fader. Guds bløde mandesider finder man i Jesus. Man kan kalde disse sider indre mor hos et menneske og Gud Fader indre far. Gud og Jesu Ånd Helligånden findes der en del af i alle ting. Både i Gud, Jesus, Alle vi mennesker, dyr, planter - ja i al ting der findes er det i. Her kommer en beskrivelse af tre-enighedens 3 dele. Vi mennesker kan bede til alle disse 3 sider af Gud. Det kommer an på hvad vi ønsker at opnå. 

Gud fader

Vores almægtige faderskikkelse. Der er intet over ham. Han bestemmer. Barnets Gud er Far. Når barnet bliver voksen må han bruge Gud Fader som Gud. Den biologiske far ER jo ikke en Gud i sig selv og kan nok ikke leve op til barnets forventninger. Derfor må den voksne slippe sin biologiske Faderfigur og bruge Gud Fader som sin fader. Hvis den biologiske fader var et dumt svin har det voksne barn svært ved at acceptere Gud Fader som den nye Faderfigur.

Jesus Kristus

Guds søn. Halvt menneske - halvt Gud. På denne måde kan han hjælpe et menneske til at opnå en bedre kommunikation med Gud Fader. Han er vores advokat der går i forbøn for et menneske og kan få Gud Fader til at tilgive dig og mig. 

Jeses har Gud Faders feminine mandesider dvs. at han indeholder mildhed og omsorg. Det er Jesus der kan helbrede os mennesker igennem bøn og mirakler. Derfor skal vi mennesker bede Jesus om hjælp.

Helligånden

Helligånden er ikke et Gudeligt væsen han er en Gudelig Ånd. Derfor kan han være alle steder på en gang. Det er helligånden der underviser os og oplærer os. Det er ham du kan fyldes af og kommer derpå helt tæt på Gud. Alle mennesker har en del af denne Ånd i sig og nogle kalder det sjælen. Den ses nogle gange som en aura eller et hvidt lys omkring mennesket. Uanset om vi tror på Gud eller ej er grunden til at vi ånder og lever at vi indeholder denne lille del af Gud.

"Treenigheden handler om Guds indgriben i vores liv"

Treenigheden er en svær størrelse at få hold på: På én gang fraværende og samtidig helt grundlæggende til stede i kristendommen. Forfatterne til ny bog om treenigheden forsøger at gøre begrebet mere håndgribeligt

”Hvorfor skal det være så svært?”

Sådan begynder en ny bog om treenigheden, der netop er udkommet i serien Bibelselskabets Håndbibliotek. Og emnet er svært, fortæller den ene forfatter, teolog og præst Rikke Vanggaard:

”Under arbejdet med bogen gik det op for mig, at jeg som præst faktisk aldrig har holdt en prædiken om treenigheden – på én gang er den fraværende, og samtidig er den helt grundlæggende til stede i gudstjenesten, ja, i kristendommen overhovedet. Den er en underliggende præmis for al tale om Gud.”

Alle mennesker erfarer Gud

Hun – og medforfatter teolog og ph.d. Lars Sandbeck – tøver ikke med at kalde treenigheden et af de mest interessante og komplicerede spørgsmål i den kristne tradition. Og samtidig er det, ifølge forfatterne, treenighedslæren, der får Gud ned på jorden. Lars Sandbeck:

”Min påstand er, at alle mennesker erfarer Gud. Men det er ikke alle, der erfarer det som Gud. I løbet af et liv erfarer vi alle en lang række indbrud i livet, hvor vi oplever, at kærligheden sætter sig igennem på trods af krig, had, konkurrence og selvcentrerethed. Treenigheden handler netop om Guds indgriben i vores liv, hvilket i særlig grad kommer frem i Bibelens tale om, at Gud er kærlighed, og at Gud er ånd. Helligånden er en betegnelse for Guds flygtige, men reelle tilstedeværelse overalt. Ånd – ruach på hebraisk, pneuma på græsk – betyder netop vind eller luft i bevægelse, så Gud er også til stede der, hvor man ikke lige synes, man kan få øje på ham. Guds ånd finder hele tiden nye veje, peger fremad og kan åbne sig for noget nyt.”

I bogen beskriver forfatterne treenigheden med et musikalsk billede, som de låner fra den amerikanske teolog Robert W. Jenson. Han skriver, at den treenige Gud er som en fuga, hvor tre selvstændige stemmer bevæger sig ind og ud af hinanden for tilsammen at danne en fuldkommen harmoni, en fuldkommen samklang.

Ingen treenighedslære i Bibelen

Bibelen selv rummer ikke en treenighedslære, men ifølge Lars Sandbeck indeholder den visse ”trinitariske mønstre”. I bogen fortæller de, at det først var kort efter Jesus’ død, at flere af hans tilhængere begyndte at opfatte og omtale ham som Guds søn. Efter stridigheder i oldkirken formulerer biskopper og teologer i 300-tallet så treenighedslæren om, at Gud på én gang er én og samtidig tre: Far, Søn og Helligånd.

Rikke Vanggaard siger:

”I talen om Gud som Far, Søn og Helligånd får Gud for os kristne et menneskeligt ansigt, fordi treenigheden identificerer Gud som på én og samme tid vores himmelske far og som den søn, der stiller sig solidarisk med os mennesker ved at træde ind i vores verden og henvende sig til os som sine allerkæreste og mest elskede. Men i sidste ende er og bliver Gud et mysterium, som vi aldrig skal bilde os selv ind at have forstået fuldt ud. Ifølge den kristne tro har Gud helt og aldeles åbenbaret, hvem han er i Jesus af Nazaret, og derfor tør vi i kristendommen stole på, at Gud er vores far, vores bror og den kraft, der giver os livsmod og binder os sammen i fællesskaber, der er båret af kærlighed og ikke af krig og had.”

Ateister rammer forbi

Bogen er skrevet i et let forståeligt sprog med erfaringsnære eksempler, og den er skrevet til alle, uanset om man er kristen, ateist eller søgende. Forfatterne går dog gerne i clinch med tidens ånd. Rikke Vanggaard forklarer:

”Den traditionelle kristendom har fået hård konkurrence fra andre religiøse og spirituelle traditioner. Derfor har vi viet et selvstændigt kapitel til at definere ordet ”Gud” med afsæt i to formuleringer fra Det Nye Testamente, der slår fast, at ”Gud er ånd” og ”Gud er kærlighed”. Vi forsøger i den forbindelse at lægge lidt afstand til de mere primitive forestillinger om Gud, der opfatter ham som et fantasivæsen på linje med nisser og trolde. Den slags kritik, som indimellem fremsættes i ramme alvor, rammer temmelig langt forbi den forståelse af Gud, vi finder i Bibelen og i kristendommen i det hele taget. Forhåbentlig kan vi bidrage bare en lille smule til at få aflivet nogle fordomme og kvalificere debatten om gudstroen og det kristne gudsbillede,” slutter hun.

Om forfatterne

Lars Sandbeck (f. 1974), Ph.d. i systematisk teologi og lektor ved Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter, hvor han bidrager til den teologiske efteruddannelse af kirkens præster. Han er desuden forfatter til flere bøger om det kristne gudsbillede og en aktiv deltager i den offentlige kirkedebat.

Rikke Vanggaard (f. 1967), Sognepræst i Søllerød Kirke nord for København. Hun er specialuddannet i sjælesorg og har tidligere været hospitalspræst på Herlev Hospital.

share